Efter et par gode og indholdsrige dage på seminariet, Havde jeg lige behov for lidt frisk luft, og kunne da lige kombinere det med en tur på biotopen.
Hættemåge
Det første dyr jeg stødte på var en hættemåge, der gik rundt på ISEN på søen, og det var altså d. 6. april. Nu må foråret da snart være på vej.
Hættemågen er den mest udbredte måge i Europar. Dens Længde er 35-39 cm, og vingefanget 90-102 cm.
I sommerdragten kendes mågen let på den chokoladebrune hætte, røde ben og rødt næb. Om vinteren mister mågen den brune hætte, men kendes på en brun plet bag øjet.(lexopen.dk) Skiftet fra vinter til sommerdragt sker gradvist fra februar. Hættemågen lever af insekter, småfisk, ådsler, orme, snegle, muslinger og affald
Hættemågerne samler sig i store kolonier når de skal yngle. Der kan være helt op til 25.000 hættemåger i en enkelt koloni. I kolonien påbegynder de redebygningen cirka sidst i april, begyndelsen af maj. Hver hættemågepar lægger cirka 3 æg, og disse udruges sidst i maj måned. Omtrent 4-5 uger herefter er ungerne flyvefærdige. Både hannen og hunner er med til at ruge og fordre ungerne.
Blishøne
Blishønen er en kompakt vandfugl, 35-40 cm, med rund, bred krop, kort hale og lille rundt hoved. Kroppen er mørk skifergrå og hovedte sort. Hvidt næb, der forsætter i et stort hvidt pandeskjold. Røde øjne. Benene er kraftige og grågrønne, med lange tæer. Ingen svømmehud, men tydelige svømmelapper på siderne af tæerne. Den lever overvejende af vandplanter.
De yngler fra først på foråret til langt hen på sommeren, i store reder de selv har bygget i kanten af rørskoven eller mellem andre vandplanter. De lægger mange æg, gerne en 8-10 stykker. Blishøns kan sagtens nå at få flere kuld i løbet af en enkelt sommer, og så hjælper de store unger fra det første kuld gerne med til at fodre deres yngre søskende.
Regnorm
Regnormen er en del af nedbryderkæden – hvor en masse jordbundsdyr, f.eks. bænkebider, tusindben, insektlarver og en masse mikroorganismer nedbryder døde planter og dyr til jord. Den har brug for fugt, ellers tørrer den ud. Det er derfor den bor nede i jorden, hvor der er fugtigt.
Den ene ende er spids. Det er der hovedet sidder. Og det er den ende regnormen borer sig ned i jorden med. På hovedet sidder munden og nogle små organer der sanser lys. Hvis ormen er kønsmoden vil den have et bælte midtpå maven. Her dannes æggene.
Regnormen er faktisk en børsteorm. På hvert led sidder der 8 små børster og stritter ud. Dem kan du ikke se, men du kan mærke dem, hvis du lader din finger glide på langs af ormen. Regnormen bruger børsterne til at holde fast i jorden med, når den skubber sig gennem den. (OK det vidste jeg ikke, det må jeg prøve næste gang jeg ser en regnorm )
Formering
Regnormen er både en han og en hun – eller det man kalder tvekønnet. Når to regnorm parrer sig er de først hanner. Så lægger de sig med maven tæt imod hinanden og forenden hver sin vej, og sender små sædpakker ind i hinanden. Så kravler de væk fra hinanden. Et stykke tid efter bliver de begge to til en slags hunner. Det er først her at befrugtningen foregår.
Den kønsmodne regnorm har et bælte om maven. Rundt om bæltet danner ormen nu et rør af slim. Langsomt kravler ormen baglæns ud ad røret. Når slim-røret er ud for dens hunlige kønsorganer, så løber æggene ud i det. Og når det senere er ud for de hanlige kønsorganer der sidder længere foran, så løber sæden fra den anden regnorm som har været gemt her, ud i slimrøret.
Nu bliver æggene befrugtet i slimrøret – og ormen kravler helt ud ad det. Slimrøret lukkes i begge ender til en lille rund kokon der ligner en lille bitte citron. Kononnen ligger i jorden i 3 – 4 måneder – og så klækkes den til en masse små nye regnorm. Hvis man graver i jorden i løbet af sommeren, kan man finde disse små kononner. (skoveniskolen.dk)
Jeg fandt et billede på nettet af en sådan kononne. Mon man kan finde sådan en til sommer ???
Anemoner
Jeg fandt et anemoneskud. Om den er hvid, vil vise sig, når de springer ud.
Anemoner vokser ofte under bøg som er et skyggetræ. Når bøgetræernes blade er sprunget ud, kommer der ikke meget lys ned til skovbunden. Derfor sætter anemoner blade og blomster før bøgen springer ud.
Anemonen har en jordstængel. Lige under jordoverfladen har den en lang vandret rødbrun stængel. Det er fra denne stængel blomsten vokser op, og det er her den gemmer sin næring, så den hurtigt kan vokse når det bliver forår.
Jeg glæder mig til skovbunden bliver dækket af blomster 
