Geocaching

Geocaching er en slags skattejagt i naturen, hvor man bruger sin gps til at finde “skattene” Ja skatte er nok så meget sagt, for der er ikke meget af værdi i, men det er faktisk også selve processen med at finde skattene, jeg synes der er mest interessant. Men for børnene er det sjovt at få lov at bytte en ting i “skattekisten”

Geocaching kan bruges når man er ude at gå i skoven, der er fokus på det at finde skatten, i forhold til for børnene, at de ikke gider at gå. Man kommer væk fra stierne og ind i krat, skal kravle over og under stammer osv. Så det stimulerer både motorik og sanser, da man skal holde øjenene på stilke for at finde skatten.

Man kan både bruge en app til sin telefon, og en håndholdt gps. Det kræver bare at den kan vise et kompas.

som det ses på billedene herover, kan skattene have forskellig udfomning og størrelse. De fleste ligger gemt i jordhøjde, men nogle er også gemt i træerne.

Her indholdet i et par af skattene. Cykellapper, batterier, små plastiktin, golfbolde og alt muligt andet “skrammel” kan være eksempller.

Denne aktivitet er sjov for alle aldre – dog synes vores teenagebørn ikke det er særlig fedt ….

Undervejs på turen så vi mange forskellige svampe, som inspirerede mig til en tur i skoven, kun med fokus på svampe. Mere om det i et andet indlæg.

Reflektioner og faglige overvejelser omkring biotop 5 opgaven kommer i et andet indlæg.

Brombær/æble marmelade og vikingebrød

På en skøn koloni med en masse dejlige unger var der en masse brombærbuske der omkransede området. Børnene var vilde med at plukke dem, og jeg spurgte om de kunne tænke sig at prøve at lave marmelade af dem.

Så vi plukkede dem først og skyllede dem for skidt, edderkopper mv, da de blev tabt på græsset undervejs Sådan er det når børn er involveret.

Vi gav dem lidt sukker, og puttede også æbler i for at drøje på det. I bagklogskabens lys, skal der dog ikke så meget æble i næste gang, da det overdøvede brombærsmagen. Vi satte det over bålet vi havde igang. Opstillingen var lidt improviseret, da vi ikke havde det fulde båludstyr med. Herunder ses det færdige resultat.

Bagefter bagte vi vikingefladbrød over bålet, og serverede dem for børnene med marmeladen. Det blev spist med stor velbehag, og der var en masse børn med marmelade rundt om munden, og rendende ned af hænderne

Der er desværre ikke så mange billeder, da det kan være svært at være nærværende i processen samtidig med at man skal tage billeder. Men fik dog et enkelt af brødene også.

Afbrænding af gammel stub = snobrød

VI har en gammel stub i haven, som skal fjernes så der kan plantes græs på stedet.  Den kunne ikke umiddelbart graves op, da rødderne var alt for store. Så vi valgte at prøve at brænde den af.

Vi stillede en masse brænde op ad roden hele vejen rundt, og lagde små kviste indenunder til at tænde op med. Ilden fik hurtigt fat, og lavede et stort bål, der også lavede vores bøgehæk om til en blodbøgehæk. Da der var godt gang i ilden, foreslog børnene, at vi kunne udnytte gløderne senere til snobrød. Hurtigt fik vi lavet noget dej, og aftensmaden var reddet.

Jeg fik desværre ikke taget billeder af stubben inden afbrændingen, men ilden var ret effektiv.

Dette indlæg blot for at sige, at ikke alle aktiviteter behøver at være planlagt på forhånd. Når man er sammen med børn/brugere i dagligdagen, opstår der tit situationer, hvor man kan lave aktiviteter ved at følge deres spor, og fange dem der hvor de er. Når vi følger børnenes spor, følger de sig set og hørt. Dette er med til at styrke selvværd, da barnet føler at det er med til at styre sin egen dag. Af pædagogen kræves det at man er nærværende og iagttagende for at fange de små spor børnene efterlader.

Fingerstrik med børnehavebørn

I børnehaven har vi eventyr som årstema. Til vores kommende sommerfest, skal min børnegruppe opføre Brdr. Grimms eventyr om ulven og de 7 gedekid. Vi er i fuld gang med at lave rekvisitter til stykket. Dyrenes haler valgte vi at prøve at fingerstrikke med børnene, der er 4-5 år gamle.

Jeg havde lige fået genopfrisket teknikken af min egen datter, inden jeg skulle lære den fra mig.

Det er vigtigt ikke at have for mange i gang samtidig, da det for de fleste kræver en del hjælp for at lære teknikken. Jeg havde 3 ad gangen, og det var max.

Det kan nemlig være rigtig træls når man skal vente på hjælp

Det var mest den del med at sno garnet rundt om fingrene de synes var svært, det at tage garnet over fingeren fangede de ret hurtigt. Jeg er sikker på at hvis vi prøver det et par gange, vil mange af dem kunne lære det. Dagens resultat blev 1 ulvehale og 4 gedehaler. Og børnene var meget stolte af resultatet – og lidt skuffede over de ikke måtte få det med hjem ….

Didaktisk forløb med børnehavebørn part 2

Birthe og Jeg havde planlagt en dag med flere forskellige aktiviteter, som dels skulle bruges i dyreholdsopgaven, men derudover også i DKK.Vi synes det kunne være interessant at koble 2 forskellige vinkler på forløbet.

Når man taler om børnehavebørn siges det, at vejen til hovedet går gennem fingrene. Dvs at de lærer mest, når de er aktivt handlende med noget konkret. Derfor er børnene også aktive i de fleste af de didaktiske aktiviteter. (Natur og miljø s. 161)

Vi startede med at læse bogen “Hvordan er det at være….. en myre?” af Jinny Johnson. For at forstærke det sanselige trak vi ned i skoven, i myrens rette element for at læse historien. Når historien oplæses er det vigtigt, at den formidles på en inspirerende måde, der passer til aldersgruppen

En ting vi dog ikke lige havde taget højde for var, at der skulle køre flere store tunge maskiner forbi til noget asfaltarbejde, på en lille vej der normalt ikke bruges udover ved aflevering og afhentning af børn. Dette gjorde at vi var nødt til at afbryde læsningen et par gange, for at børnene kunne have fuld fokus. Vi valgte at læse bogen med så få afbrydelser som muligt, for at få helheden med. Efter oplæsningnen snakkede vi så med børnene om deres oplevelser med bogen, samt havde fokus på nogle svære ord.

I forbindelse med at vi snakkede om myrens følehorn, snakkede vi om hvad den brugte dem til. Vi havde forberedt nogle poser med forskelligt indhold, så børnene skullle bruge deres egne følehorn (hænder)  til at sanse med, uden at kunne se det. Ved at børnene lærer med forskellige sanser, kan lære at koble de forskellige indtryk sammen til en helhed også kaldet sanseintegration. Det er forskelligt hvordan vi opfatter (perception) og sammenkobler disse indtryk. Når perceptionen foregår modalt siger man at de enkelte sanser fungerer adskilt, og skal sammenkobles via læreprocesser hvor hjernen sammenkobler sanseimpulserne. (Natur og miljø s. 32 og 33)

Efter oplæsning, samtale og sansning skulle børnene dramatisere/lege bogens forløb. Der var mange roller der skulle besættes, og børnene fik lov til selv at byde ind på hvilken rolle de gerne ville have. Et af børnene havde dog valgt at være hanmyre, der skulle flyve og parre sig med dronningen – men da det så gik op for ham at han bare skulle dø derefter, synes har ikke rollen var så fed

Børnene fik selv lov til at forme deres rolle, og det blev ikke altid som vi forventede. F.eks. da arbejdermyrerne skulle bygge myretuen, blev der brugt både sækkepude, stole og bilbaner! Men vi har jo selv lært dem om hvor stærke myrerne er

Vagtmyrerne forsvarer myretuen	Hanmyren flyver ud for at parre sig med dronningen – bagefter dør den
	Myretuen til venstre, hvor der ligger en lille babymyre, der lige er kommet ud af puppen. Arbejdermyrerne har fundet mad til hende.

Da dramatiseringen var forbi, skulle børnene på legepladsen, og de begyndte straks at forhandle om hvem der skulle være hvad når de skulle lege på legepladsen. De fik nu mulighed for at lege uden voksenindblanding, og dermed bruge deres fantasi til at bearbejde de indtryk de har fået i løbet af dagen.

Efter den frie leg, var det tid til tegneværkstedet. Børnene skulle have lov til at omforme alle deres sansede indtryk til symbolske udtryk. Herigennem kan børnene reflektere og kommunikere om sig selv og deres verden. (natur og miljø s. 152)Derudover ønskede vi også at bruge tegningerne til at se om børnenes fokus og detaljeringsgrad på tegningerne havde ændret sig, gennem det didaktiske forløb.

Vi havde hver kun et par børn i gang ad gangen. Dette for at kunne samtale, med dem omkring processen, og hjælpe med at sætte ord på deres tegninger. Det gav mange gode snakke, og børnenes fokus var meget på myrernes roller i myretuen. Børnene tegnede altså ikke bare en myre. De tegnede en vagtmyre, en arbejdermyre, en dronning osv. og så tegnede de næsten alle sammen æg. Alle børnene vidste stort set at myren havde 6 ben – men det var svært at nøjes med at tegne kun 6 ben

Billederne blev meget smukke synes vi

Her er 4 af de billeder som børnene har lavet. 4 tegninger med meget forskellige udtryk. Billederne blev hængt til udstilling sammen med de første tegninger til forældrenes beskuelse og beundring. Når de oplever en positiv respons fra forældre og andre, opnår de en anerkendelse af deres fortolkninger.

Memory lege med naturmaterialer

Jeg vil gerne i mit arbejde som pædagog give børnene naturoplevelser, hvor de lærer  at blive opmærksom på det der er lige ved siden af os. At vi ser forskelligheden, og ligheden.

Derfor lavede jeg en form for natur memory.

Jeg gik en runde på legepladsen, og samlede blade og blomster fra de forskellige træer. Og lagde dem på et tæppe. Derefter delte jeg de 12 børn i 2 hold, og bad dem om at finde blade der lignede dem der var på tæppet. Det med at dele dem i hold, fungerede ikke rigtigt, så det blev egentlig en enkeltmandsopgave, hvor de samtidig samarbejdede for at finde alle tingene. Når de kom med materialerne, benævnte jeg dem, så de kunne koble ord og billede sammen.

Hvis jeg en dag skulle prøve igen, skal det nok være mindre hold, og så skal hvert hold have et sted de kan lægge deres fund, for at symbolisere konkurrence momentet.

Børnene lærer at fastholde et billede af bladene i hovedet, og dertil bruger de deres fokuserede opmærksomhed.

De fleste af materialerne fandt de ret hurtigt, men ved enkelte måtte jeg guide dem til hvor de kunne findes. F.eks. de vokser på et sted man kan løbe op og ned af.

Derefter prøvede vi at lave et egentligt memory spil ved at lime materialer bag på paptallerkener.

Til slut spillede vi memory ude på legepladsen. Af flere omgange. Når de bruger naturmaterialer til memory spillet, lærer de at blive opmærksomme på de små forskelle på bladene. f.eks. form, farve og størrelse.

Hyldeperler

Hyldens grene har en blød marv i midten. Det er nemt at fjerne, enten med en strikkepind, et stykke tykt ståltråd eller ved at brænde det væk.

Under vores skovtur, plukkede vi nogle hyldegrene. Vi huskede at spørge Hyldemor om lov inden, for at sikre os at hun ikke blev vred. Det var meget abstrakt for børnene, og de spurgte meget: Hvordan ser hun ud, er hun virkelig, hvor bor hun, er det rigtigt osv. Dette er med til at pirre deres fantasi.

Så pillede vi barken af grenene. Denne gang valgte jeg at de skulle gøre det med fingrene, det var tålmodighedskrævende og lidt svært for nogle af børnene. Det er med til at styrke deres finmotorik. Jeg tror at jeg vil prøve at snitte grenene med dem en anden gang. Dette indebærer dog at der ikke skal være mere end 3-4 igang samtidig pga sikkerheden.

Derefter klippede vi grenene i små stykker 1-2 cm. Det var lidt problematisk, nok mest fordi grensaksen var lidt sløv. De flækkede og kunne ikke bruges. Vi fandt dog ud af at de tynde grene godt kunne bruges. Børnene brugte et stift stykke ståltråd til at lave hul i marven med, og trak perlerne på et tyndt stykke ståltråd. Jeg fik desværre ikke et billede af det færdige resultat. (Nogen gange er det svært både at være nærværende hos børnene, og samtidig dokumentere. Så denne gang valgte jeg at være nærværende i processen)

Børnene omdøbte de små marvstykker til skumfiduser, og her er et af børnene klar til at riste sin over bålet

Man kan også lade barken sidde på, og så snitte mønstre i den. Dette tænker jeg passer bedre til SFO børn. Derudover kan man også klippe perlerne med bark på, sætte dem på et stykke ståltråd, og holde dem over bålet for at brænde marv og bark af. Gad vide om de bliver helt sorte, eller om man kan styre det.

En god aktivivtet, der både har inddraget noget kulturhistorisk (hyldemor), naturfagligt via snakken om hylden, samt opdagelsen af at den er hul indeni, samt finmotorisk arbejde. pædagogen (jeg) skabte et læringsrum ved først at gå foran børnene, da det er en fastlagt aktivitet. Derefter trådte jeg ned ved siden af eller bagved børnene, og fulgte deres initiativer og ideer, som ikke lige blev som jeg havde forestillet mig

Myrerne sættes fri part 2

Jeg vil i dette indlæg fortsætte min tur gennem skoven med børnene. Efter de havde klatret i diverse træer, sagde jeg at nu skulle vi finde et sted at lukke myrerne ud. Børnene ville vide hvorfor, og jeg sagde at myrerne havde det bedst i naturen. Dette er med til at lære børnene at passe på selv den mindste myre, og behandle dem hensynsfuldt i naturen.og dermed give børnene dannelse.

Vi fandt et sted ved et væltet råddent træ, hvor der var andre myrer også. Børnene mente at de måske kunne lave en ny myretue der. Nogle af myrerne var desværre døde, det var så blot med til at vise, at det var godt vi lukkede dem ud.

Da myrerne var lukket ud, og vi gik videre gennem skoven, forsøgte jeg på at pirre deres nysgerrighed og tiltrække/henlede deres opmærksomhed på en hul træstub, der var fuld af vand og blade.

“Det er et troldewc” sagde en af drengene. (Dem fandt vi mange af sidste år da vi var på koloni.) Og straks gik snakken om kolonien, og alle børnene løb rund og ledte efter flere troldewc’er.

Myrerne sættes fri

Vores myrer har efterhånden boet næsten 2 uger i den hjemmelavede myretue. Jeg var efterhånden ved at være lidt i tvivl, om hvor meget liv der var hos dem, og børnenes interesse for tuen var også dalet, så derfor valgte jeg at tage 5 børn med til et skovområde i nærheden af børnehaven.

Børnene er vilde med skoven, og de finder altid på noget nyt når vi er der. I dag var det første vi så et væltet træ, og 1,2,3 var der 4 børn deroppe. Det sidste barn stod på jorden og observerede de andre.

Børns balance er afhængige af koordinationen mellem 4 forskellige sanser: Labyrint, kinæsthesi, labyrint og synssansen.

• Labyrint sansen styrkes gennem hovedbevægelser i alle retninger
• Taktilsansen som sidder i huden, styrkes i forhold til balancen, ved at gå på forskellige underlag, blødt, hårdt, mudret osv.
• Kinæsthesisansen som findes i kroppens muskler og led, styrkes ved alle former for bevægelse.
• Synssansen hjælper med at holde balancen, og med at vurdere vores omverden, samt undgå forhindringer.

Hver gang et barn f.eks. klatrer i træer, fodres hjernen med sanseindtryk fra disse 4 sanser, og når indtrykkene integreres i hjernen, lærer kroppen at begå sig i netop denne situation. Det er derfor vigtigt at børn bruger deres kroppe mest muligt for at få så mange sanseindtryk som muligt for med tiden at automatisere balancefunktionen. Når balancen bliver automatiseret, får børnene overskud til større udfordringer, de trives og udvikles. (Børn og udeliv af Bent Vigsø og Vita Nielsen: Kap 3)

Barnet der ikke havde modet til at klatre i træer, skal have nogle andre udfordringer, der kan være med til at træne de 4 sanser, og dermed balancen, og når der er lagret tilstrækkelige sanseindtryk fra andre oplevelser, kan vi så prøve træklatringen igen.

Lidt længere inde i skoven er der en bakke, der indbyder til klatring og rutcheture. Her oplevede jeg at alle børnene var aktive. Så her har det forsigtige barns balance svaret til udfordringen.

Når barnets motorik og balance er veludviklet og automatiseret, giver det barnet plads til at opmærksomheden kan bruges på at erfare og lære.

Børnene er på bakken og i klatretræet sammen om et fælles 3. Dette er bl.a. med til at inkludere det barn i fællesskabet, der normalt har svært ved at være i en social leg, da opmærksomheden er rettet mod turene op og ned ad bakken. De lærer af hinandens erfaringer. (Natur og miljø af Lasse Thomas Edlev: kapitel 8)

Nå – indlægget hedder godt nok “myrerne sættes fri” Men viser også, hvordan en skovtur kan udvikle sig, når pædagogen går bagved børnene, og følger deres initiativer og spor. Det giver rig mulighed for at koble læring, på det de er optaget af lige i nuet.

Jeg må heller lave et nyt indlæg om myrerne

Strikning af halstørklæde og hue til Snøvsen

Så blev det tid til at få Snøvsen klædt på med hjemmestrikket hue og halstørklæde.

Jeg har før strikket, så jeg troede ikke udfordringen blev så stor.

Her er der slået masker op til huen, det var lidt svært at gennemskue hvor mange der skulle til. I det hele taget var huen en udfordring, Jeg valgte at strikke den trekantet, og efter et par forsøg lykkedes det Mit strikkeprojekt inspirerede ogsa Maja på 9, så hun fik også lige lært at strikke. Men jeg tror ikke det ville være særlig nemt med børn i børnehavealderen

Her er det halstørklædet jeg er i gang med, og det var jo lige ud ad landevejen, og nemt at starte med.

Strikningen færdig, og så skulle alle tråde hæftes, og hatten syes sammen, så der ikke er er noget der trævler op.

Så er det hæftet og syet sammen sammen

Og snøvsen er blevet påklædt, huen blev lidt lille, så tænker den skal limes fast, for at den ikke smutter af