Didaktisk forløb med børnehavebørn part 2

Birthe og Jeg havde planlagt en dag med flere forskellige aktiviteter, som dels skulle bruges i dyreholdsopgaven, men derudover også i DKK.Vi synes det kunne være interessant at koble 2 forskellige vinkler på forløbet.

Når man taler om børnehavebørn siges det, at vejen til hovedet går gennem fingrene. Dvs at de lærer mest, når de er aktivt handlende med noget konkret. Derfor er børnene også aktive i de fleste af de didaktiske aktiviteter. (Natur og miljø s. 161)

Vi startede med at læse bogen “Hvordan er det at være….. en myre?” af Jinny Johnson. For at forstærke det sanselige trak vi ned i skoven, i myrens rette element for at læse historien. Når historien oplæses er det vigtigt, at den formidles på en inspirerende måde, der passer til aldersgruppen

En ting vi dog ikke lige havde taget højde for var, at der skulle køre flere store tunge maskiner forbi til noget asfaltarbejde, på en lille vej der normalt ikke bruges udover ved aflevering og afhentning af børn. Dette gjorde at vi var nødt til at afbryde læsningen et par gange, for at børnene kunne have fuld fokus. Vi valgte at læse bogen med så få afbrydelser som muligt, for at få helheden med. Efter oplæsningnen snakkede vi så med børnene om deres oplevelser med bogen, samt havde fokus på nogle svære ord.

I forbindelse med at vi snakkede om myrens følehorn, snakkede vi om hvad den brugte dem til. Vi havde forberedt nogle poser med forskelligt indhold, så børnene skullle bruge deres egne følehorn (hænder)  til at sanse med, uden at kunne se det. Ved at børnene lærer med forskellige sanser, kan lære at koble de forskellige indtryk sammen til en helhed også kaldet sanseintegration. Det er forskelligt hvordan vi opfatter (perception) og sammenkobler disse indtryk. Når perceptionen foregår modalt siger man at de enkelte sanser fungerer adskilt, og skal sammenkobles via læreprocesser hvor hjernen sammenkobler sanseimpulserne. (Natur og miljø s. 32 og 33)

Efter oplæsning, samtale og sansning skulle børnene dramatisere/lege bogens forløb. Der var mange roller der skulle besættes, og børnene fik lov til selv at byde ind på hvilken rolle de gerne ville have. Et af børnene havde dog valgt at være hanmyre, der skulle flyve og parre sig med dronningen – men da det så gik op for ham at han bare skulle dø derefter, synes har ikke rollen var så fed

Børnene fik selv lov til at forme deres rolle, og det blev ikke altid som vi forventede. F.eks. da arbejdermyrerne skulle bygge myretuen, blev der brugt både sækkepude, stole og bilbaner! Men vi har jo selv lært dem om hvor stærke myrerne er

Vagtmyrerne forsvarer myretuen	Hanmyren flyver ud for at parre sig med dronningen – bagefter dør den
	Myretuen til venstre, hvor der ligger en lille babymyre, der lige er kommet ud af puppen. Arbejdermyrerne har fundet mad til hende.

Da dramatiseringen var forbi, skulle børnene på legepladsen, og de begyndte straks at forhandle om hvem der skulle være hvad når de skulle lege på legepladsen. De fik nu mulighed for at lege uden voksenindblanding, og dermed bruge deres fantasi til at bearbejde de indtryk de har fået i løbet af dagen.

Efter den frie leg, var det tid til tegneværkstedet. Børnene skulle have lov til at omforme alle deres sansede indtryk til symbolske udtryk. Herigennem kan børnene reflektere og kommunikere om sig selv og deres verden. (natur og miljø s. 152)Derudover ønskede vi også at bruge tegningerne til at se om børnenes fokus og detaljeringsgrad på tegningerne havde ændret sig, gennem det didaktiske forløb.

Vi havde hver kun et par børn i gang ad gangen. Dette for at kunne samtale, med dem omkring processen, og hjælpe med at sætte ord på deres tegninger. Det gav mange gode snakke, og børnenes fokus var meget på myrernes roller i myretuen. Børnene tegnede altså ikke bare en myre. De tegnede en vagtmyre, en arbejdermyre, en dronning osv. og så tegnede de næsten alle sammen æg. Alle børnene vidste stort set at myren havde 6 ben – men det var svært at nøjes med at tegne kun 6 ben

Billederne blev meget smukke synes vi

Her er 4 af de billeder som børnene har lavet. 4 tegninger med meget forskellige udtryk. Billederne blev hængt til udstilling sammen med de første tegninger til forældrenes beskuelse og beundring. Når de oplever en positiv respons fra forældre og andre, opnår de en anerkendelse af deres fortolkninger.