Viser opslag med etiketten Biotop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Biotop. Vis alle opslag

søndag den 8. juni 2014

Land art

En dejlig pinsetur ved Vesterhavet inspirerede til samling af sjove sten, slebne glasstykker, sopning og leg med sten i forskellige former. Det kom der flg. ud af

20140605_194848 20140605_201659

20140605_201001

20140605_202546

En glad smiley

20140605_202526

En sur smilley, lavet af de samme sten

Det er ren mindfullnes når man arbejder med kunst i naturen. Man kommer i et med sig selv og naturen, og er fuldstændig til stede i nuet, koncentreret om netop at finde den sten der passer til det kunstværk man allerede har skabt inde i hovedet

onsdag den 4. juni 2014

Stiklingeformering af hylden

Hylden er meget sejlivet. Hvis et skud f.eks. bliver ødelagt af frosten om foråret, kommer der bare nye skud fra sideknopper på grenen. Det er derfor at hyldebuske tit ser lidt forpjuskede og skæve ud med mange skud og grene. Hylden kan også skæres helt ned, og så vokser nye skud op fra basis. Du kan let lave nye hyldebuske med stiklinger, dvs. ved at skære en gren i 25 cm lange

Hylden bliver spredt ved at fugle, der har spist af hyldebærene laver en fugleklat, hvor der er frø i. Derudover kan hylden også stiklingeformeres. Ved at skære en gren i ca 25 cm lange stykker, og sætte dem i vand indtil de har slået rødder, og derefter plante dem i jord.

Det vil jeg give et forsøg, så jeg klippede nogle grene af hylden på min biotop. Både nogle friske skud, og nogle ældre grene, så må jeg se om de spirer lige nemt. Jeg klippede alle sideskud af dem , og kortede dem af til ca 25 cm. Jeg har læst at det også kan gøres direkte i jorden, og at det er bedst at klippe grenene af, når bladene er tabt (http://www.dr.dk/have/dyrkningsmetoder/traeagtige.asp) Men det har jeg ikke tid til at vente på, så jeg gør et forsøg.

20140604_211909 20140604_213048

Hyldeblomsterne er lige ved at være klar. Dem glæder jeg mig til at prøve kræfter med at lave saft mm. af
20140604_212232 20140604_213617

Hyldens blomster
Hyldens blomster er modne omkring midsommer. De sidder mange sammen i store skærme.

En enkelt hyldeblomst. har 5 kronblade, 5 lysegule støvdragere med hanligt støv, og det korte, tykke, hunlige støvfang i midten.


Blomsterne kan bruges til mange forskellige ting. F.eks saft, sorbet, fritteres med pandekagedej, som pynt på salater, likør, te, fromage – ja næsten kun fantasien sætter grænsen. Jeg glæder mig til at eksperimentere med dette.

Hyldens frugter

Hyldebær er modne i september.Hyldebær er stenfrugter. Der er 3 små sten i hvert bær. Hyldebærrene er giftige i rå form. De indeholder blåsyre, som er en svag gift, der kan give maveforgiftning og opkast. Men hvis de koges i min 20 min elimineres denne blåsyre, og så kan de fint spises F.eks. til hyldesaft eller hyldesuppe.

Hyldebær har ikke den store sundhedsmæssige værdi. Der er en smule kalium og folat samt C-vitamin i bærrene, men man skal spise store mængder før den daglige ration er opnået.

Kilde (http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hyld-sambucus-nigra)

. http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/Sommer/Artikler/2010/0617104125.htm

fredag den 23. maj 2014

Hyldeperler

Hyldens grene har en blød marv i midten. Det er nemt at fjerne, enten med en strikkepind, et stykke tykt ståltråd eller ved at brænde det væk.

20140520_132525 20140520_132540

Under vores skovtur, plukkede vi nogle hyldegrene. Vi huskede at spørge Hyldemor om lov inden, for at sikre os at hun ikke blev vred. Det var meget abstrakt for børnene, og de spurgte meget: Hvordan ser hun ud, er hun virkelig, hvor bor hun, er det rigtigt osv. Dette er med til at pirre deres fantasi.

Så pillede vi barken af grenene. Denne gang valgte jeg at de skulle gøre det med fingrene, det var tålmodighedskrævende og lidt svært for nogle af børnene. Det er med til at styrke deres finmotorik. Jeg tror at jeg vil prøve at snitte grenene med dem en anden gang. Dette indebærer dog at der ikke skal være mere end 3-4 igang samtidig pga sikkerheden.

Derefter klippede vi grenene i små stykker 1-2 cm. Det var lidt problematisk, nok mest fordi grensaksen var lidt sløv. De flækkede og kunne ikke bruges. Vi fandt dog ud af at de tynde grene godt kunne bruges. Børnene brugte et stift stykke ståltråd til at lave hul i marven med, og trak perlerne på et tyndt stykke ståltråd. Jeg fik desværre ikke et billede af det færdige resultat. (Nogen gange er det svært både at være nærværende hos børnene, og samtidig dokumentere. Så denne gang valgte jeg at være nærværende i processen)

20140520_135110


Børnene omdøbte de små marvstykker til skumfiduser, og her er et af børnene klar til at riste sin over bålet Smiley

Man kan også lade barken sidde på, og så snitte mønstre i den. Dette tænker jeg passer bedre til SFO børn. Derudover kan man også klippe perlerne med bark på, sætte dem på et stykke ståltråd, og holde dem over bålet for at brænde marv og bark af. Gad vide om de bliver helt sorte, eller om man kan styre det.

En god aktivivtet, der både har inddraget noget kulturhistorisk (hyldemor), naturfagligt via snakken om hylden, samt opdagelsen af at den er hul indeni, samt finmotorisk arbejde. pædagogen (jeg) skabte et læringsrum ved først at gå foran børnene, da det er en fastlagt aktivitet. Derefter trådte jeg ned ved siden af eller bagved børnene, og fulgte deres initiativer og ideer, som ikke lige blev som jeg havde forestillet mig

Hyldemor, hyldemor om forlov, må vi få lov at tage en gren af din skov.

Hylden kan ses i både en kulturhistorisk og en naturfaglig vinkel. Jeg vil i dette indlæg anskue den kulturhistoriske vinkel.

Der er flere historier og folkesagn knyttet til hylden

Hyldefolket

I gamle dage troede man, at der levede hyldefolk ved hyldetræets rod. De kunne kalde på mennesker i månelyse sommernætter, og hvis man gik hen til hylden og lagde sig til at sove under den, kunne man blive hyldeskudt, tryllebundet og afsindig.

Hyldemor

I gamle dag troede man også at hyldebusken var beboet af Hyldemor, som er træets ånd. Selv om hun er mild og god, passer hun godt på sit træ. Derfor skal man sige verset ”Hyldemor, Hyldemor om forlov, må jeg tage en bid af din skov?” tre gange mens man går baglæns hen til træet, inden man tager grene eller bær fra hyldebuske. Sagnet lød, at hvis man glemte det, døde man.

H C Andersens eventyr om Hyldemor.

Eventyret handler om en lille dreng, der bliver forkølet. Han har leget i rendestenen og har fået våde fødder. Hans mor lægger ham i seng og laver te til ham af blade fra hyldebusken. En gammel mand kommer på besøg og fortæller historien om hyldemor. Han fortæller først om to gamle mennesker, der holder guldbryllup under den hyldebusk, de plantede som børn. Derefter eventyret om Hyldemor, som bor i hylden. Hyldemor tager drengen med rundt på en eventyrlig flyvetur i Danmark. Gennem landet og gennem årstiderne. Drengen drømmer om hyldebuske og hyldeblomster og vågner først, da den gamle mand er gået.

Hvis Eventyret skal fortælles for børnehavebørn er det for svært at forstå i dets oprindelige form, derfor bør pædagogen genfortælle det som en historie på barnets niveau.

Når vi fortæller gamle sagn, historier og eventyr for børn, giver vi dem mulighed for at identificere sig med problemer og udfordringer i deres egen dagligdag og gennemleve heltens prøvelser på gennem historien eller eventyret. Børnene lærer at afkode de symboler som historien fortælles med, og relatere det til egen hverdag. 

 

Poesi om hylden

Flere danske forfattere har skrevet poetiske digte om hylden. Bl.a. H C Andersen, Johannes V Jensen og Vilhelm Bergstrøm. De handler især om hylden når den står i blomst og dufter så dejligt.

 

Hylden som lægemiddel

Hylden har været brugt til at læge rigtig mange forskellige sygdomme, f.eks. ørepine, hovedpine, døvhed, bylder, forstoppelse, smertende hjerte m.m.

Hylden kan også bruges til at holde myggene væk, hvis man gnider hyldeblade mod huden,  Hyldebær skulle have samme virkning... gnider man sig med hyldebær på myggestik kan det også bruges som myggebalsam. (hvis man vil gå rundt og være lilla)

Praktisk brug af hylden

Hyldens grene er hårde, og blev i gamle dage brugt til f.eks. at snitte skeer, nåle, fløjter og linealer.

Kilder

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hyld-sambucus-nigra#historie

http://www.skovforeningen.dk/media/hyld_skovenligenu_skoven_5_06_1.pdf

http://www.frie.dk/aktiviteter-med-hyld

http://www.groennespirer.dk/aktiviteter/hyldemor/hyldemor.aspx

torsdag den 22. maj 2014

Myrerne sættes fri

Vores myrer har efterhånden boet næsten 2 uger i den hjemmelavede myretue. Jeg var efterhånden ved at være lidt i tvivl, om hvor meget liv der var hos dem, og børnenes interesse for tuen var også dalet, så derfor valgte jeg at tage 5 børn med til et skovområde i nærheden af børnehaven.

Børnene er vilde med skoven, og de finder altid på noget nyt når vi er der. I dag var det første vi så et væltet træ, og 1,2,3 var der 4 børn deroppe. Det sidste barn stod på jorden og observerede de andre.

20140520_095007

Børns balance er afhængige af koordinationen mellem 4 forskellige sanser: Labyrint, kinæsthesi, labyrint og synssansen.

  • Labyrint sansen styrkes gennem hovedbevægelser i alle retninger
  • Taktilsansen som sidder i huden, styrkes i forhold til balancen, ved at gå på forskellige underlag, blødt, hårdt, mudret osv.
  • Kinæsthesisansen som findes i kroppens muskler og led, styrkes ved alle former for bevægelse.
  • Synssansen hjælper med at holde balancen, og med at vurdere vores omverden, samt undgå forhindringer.

Hver gang et barn f.eks. klatrer i træer, fodres hjernen med sanseindtryk fra disse 4 sanser, og når indtrykkene integreres i hjernen, lærer kroppen at begå sig i netop denne situation. Det er derfor vigtigt at børn bruger deres kroppe mest muligt for at få så mange sanseindtryk som muligt for med tiden at automatisere balancefunktionen. Når balancen bliver automatiseret, får børnene overskud til større udfordringer, de trives og udvikles. (Børn og udeliv af Bent Vigsø og Vita Nielsen: Kap 3)

Barnet der ikke havde modet til at klatre i træer, skal have nogle andre udfordringer, der kan være med til at træne de 4 sanser, og dermed balancen, og når der er lagret tilstrækkelige sanseindtryk fra andre oplevelser, kan vi så prøve træklatringen igen.

Lidt længere inde i skoven er der en bakke, der indbyder til klatring og rutcheture. Her oplevede jeg at alle børnene var aktive. Så her har det forsigtige barns balance svaret til udfordringen.

Når barnets motorik og balance er veludviklet og automatiseret, giver det barnet plads til at opmærksomheden kan bruges på at erfare og lære.

Børnene er på bakken og i klatretræet sammen om et fælles 3. Dette er bl.a. med til at inkludere det barn i fællesskabet, der normalt har svært ved at være i en social leg, da opmærksomheden er rettet mod turene op og ned ad bakken. De lærer af hinandens erfaringer. (Natur og miljø af Lasse Thomas Edlev: kapitel 8)

Nå – indlægget hedder godt nok “myrerne sættes fri” Men viser også, hvordan en skovtur kan udvikle sig, når pædagogen går bagved børnene, og følger deres initiativer og spor. Det giver rig mulighed for at koble læring, på det de er optaget af lige i nuet.

Jeg må heller lave et nyt indlæg om myrerne Smiley

søndag den 18. maj 2014

Biotopbesøg

Jeg gik i dag en tur til biotopen, primært for at se, om jeg kunne se blishønereden.

20140428_201952

Sådan så den formodede rede ud sidst jeg fotograferede den d. 28/4
DSC03693

Og sådan så det så ud i sivene i dag d. 18/5

Jeg havde ikke lige tænkt så langt, at sivene også blev fik blade og blev tætte. Så det var umuligt at se, om der var en rede derinde, også selvom jeg zoomede. Det giver nok også god mening, at blishønens rede ligger lidt skjult for omverdenen Smiley 

 

Skuffet over opdagelsen, gik vi ind i skoven for at se om der skete noget der.

Der lå en masse blomster fra bøgetræerne på jorden

DSC03718

 

DSC03719

Umiddelbart er det svært at se om det er han eller hun blomster jeg har fundet.

Bøgens blomster
Bøgetræerne blomstrer i begyndelsen af maj. Hanblomsterne er små og gule. De sidder mange sammen i kuglerunde rakler på lange stilke. De ligner små gule pong-ponger. Hunblomsterne sidder to og to i en lille skål med pigge. Han- og hunblomster sidder på samme træ. Bestøvningen foregår ved vindens hjælp.

Sådan ser bøgens hanblomst ud
Hanblomsten er lille og gul.
Humblomsten på bøgetræet
Hunblomsterne sidder to og to i en lille skål.

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%B8g-fagus-sylv%C3%A1tica

 

DSC03708

Jeg stødte også på nogle blomster fra ahorntræet, som lå på jorden.

Ahornens blomster
De grønne blomster sidder i lange klaser, som indeholder både han- og hunblomster. De indeholder meget honning, som tiltrækker mange insekter. Blomsterne kommer først frem, efter at bladene er sprunget ud.

Ahorns blomst

DSC03714

Man bliver aldrig for gammel til en gyngetur, i rebet som skovfritteren har sat op i træet. Det er med til at styrke labyrintsansen

fredag den 16. maj 2014

Myretue i en blomsterkrukke

I dag, da jeg skulle plante sommerblomster i krukker, ville jeg tømme dem for gammelt jord over i komposten. Da jeg gravede det øverste lag jord af, myldrede det frem med myrer og der var masser af myrepupper.

Det kan nok være at arbejder myrerne fik travlt med at flytte pubberne – et fasinerende skue Smiley Undskyld at filmen ryster lidt, men vagtmyrerne sprøjtede med myresyre, og det var svært at holde kameraet stille ….

Myrerne har travlt med at flytte pubberne i sikkerhed.

Jeg fandt et syltetøjsglas og fyldte nogle myrer og pubber i, så jeg på mandag kan tage dem med over og vise børnene i børnehaven dem. Det er altid mere spændende at se tingene i virkeligheden, end i en bog.

søndag den 11. maj 2014

Bøgetræsspiring – ny status

Så er der gået 3 uger siden jeg plantede bog frøene fra bøgetræet – og nu sker der endelig noget Smiley

 

Frøet der stod indenfor ser nu således ud

Og frøet der stod udenfor. Lidt svært at se, men det er en grøn spire Smiley

DSC03681 DSC03684

Og så de frø jeg tog med fra skoven, som var spirede

DSC03682

Her er der vist ingen tvivl om, at det er en bøg Smiley
kimplanter
DSC03682
Men hov – det er vist ikke et bøgetræ,
det ligner vist mere et ahorn. Selvom den er gravet op under et bøgetræ. Men ahorns frugter kan jo også flyve langt.
kimplanter

torsdag den 1. maj 2014

Prøvesmagning af Mælkebøtte marmelade og kaffe

Endelig kom pandekagedagen, hvor vi skulle bage pandekager på bål og smage på vores hjemmelavede marmelade og kaffe.

20140501_135510[1] 20140501_140034[1]

Der er nok at se til, når der skal laves pandekager til ca 50 børn, men der er altid en god stemning omkring bålet. Den voksne går ingen steder, og der er tid til at være nærværende og have gode snakke med børnene, samtidig med at maden tilberedes

20140501_142726[1] Så er der serveret et kæmpe fad pandekager med mælkebøttegele.
De fleste af børnene synes det smagte godt, og flere bad om mere Smiley
Jeg synes det var lidt for sødt – men jeg er jo også voksen.
Det var fedt at se at børnene turde smage, selvom det var lavet på mælkebøtte. Jeg tror det handler om at de har været med i hele processen, og derfor synes det er spændende at smage det færdige resultat.
.

20140501_150952[1] 20140501_150946[1]

Efter pandekagebagningen, blev der smidt mere brænde på bålet, og en gryde vand blev sat over, til at tilberede mælkebøttekaffen, og så skulle den serveres for mine kolleger. Vi prøvede at tilbyde nogle af børnene en smagsprøve også, men det lykkedes ikke at overtale nogle, men de fulgte spændt med i hvad de voksne sagde.

20140501_151921[1]

Kaffen blev tilberedt på gammeldags maner, med en tragt fra kaffemaskinen. Og endelig blev det tid til prøvesmagning ……..

20140501_153201[1]

Resultatet af smagningen blev nok lidt som forventet – Thums down. Det var ikke udrikkeligt, men Kaffe – det var det ikke. Vi prøvede at blande det op med rigtig kaffe, som man gjorde under krigen. Det hjalp lidt på smagen.

 

Alt i alt har det været en rigtig spændende process, og rigtig spændende at udnytte de ressourcer vi har i naturen lige ved siden af os. Jeg tror det kan være med til at børnene lærer at lægge mærke til nogle ting i naturen, som de ellers ikke havde gjort. Smiley Senere vil jeg forsøge at koble noget af teorien fra bøgerne på forløbet.

tirsdag den 29. april 2014

Bøgetræsspiringen

Så er det vist tid til at gøre lidt status på spiringen af bøgetræsfrøene.

De 2 frø jeg plantede indenfor, tror jeg har fået for meget vand. Jeg vil i morgen prøve at potte dem om i  en anden potte med dræn i bunden. Det er lidt svært at se noget på billedet, men kaffefilteret er gået i stykker, så må hellere lave et nyt forsøg

DSC03671

Jeg satte jo også både frø og spirede planter udenfor, og her ser det faktisk ud tl at forsøget lykkes som jeg havde håbet på.



Det er lidt svært at se på det forstørrede billede, men ovenover bog frøet er der spirer, måske det bliver lidt nemmere at se i løbet af de næste dage
DSC03676



Her til højre billede af først det bøgetræ, der var ældst, da jeg plantede det. Det ser lidt ud til at være ved at gå ud. Tror også det skal pottes om, så det er nemmere at styre vandmængden.
Nedenunder er det det nyudsprungne skud, der er kommet noget længere i processen. Frøskallerne er faldet af.
DSC03673DSC03674