Hyldeperler

Hyldens grene har en blød marv i midten. Det er nemt at fjerne, enten med en strikkepind, et stykke tykt ståltråd eller ved at brænde det væk.

Under vores skovtur, plukkede vi nogle hyldegrene. Vi huskede at spørge Hyldemor om lov inden, for at sikre os at hun ikke blev vred. Det var meget abstrakt for børnene, og de spurgte meget: Hvordan ser hun ud, er hun virkelig, hvor bor hun, er det rigtigt osv. Dette er med til at pirre deres fantasi.

Så pillede vi barken af grenene. Denne gang valgte jeg at de skulle gøre det med fingrene, det var tålmodighedskrævende og lidt svært for nogle af børnene. Det er med til at styrke deres finmotorik. Jeg tror at jeg vil prøve at snitte grenene med dem en anden gang. Dette indebærer dog at der ikke skal være mere end 3-4 igang samtidig pga sikkerheden.

Derefter klippede vi grenene i små stykker 1-2 cm. Det var lidt problematisk, nok mest fordi grensaksen var lidt sløv. De flækkede og kunne ikke bruges. Vi fandt dog ud af at de tynde grene godt kunne bruges. Børnene brugte et stift stykke ståltråd til at lave hul i marven med, og trak perlerne på et tyndt stykke ståltråd. Jeg fik desværre ikke et billede af det færdige resultat. (Nogen gange er det svært både at være nærværende hos børnene, og samtidig dokumentere. Så denne gang valgte jeg at være nærværende i processen)

Børnene omdøbte de små marvstykker til skumfiduser, og her er et af børnene klar til at riste sin over bålet

Man kan også lade barken sidde på, og så snitte mønstre i den. Dette tænker jeg passer bedre til SFO børn. Derudover kan man også klippe perlerne med bark på, sætte dem på et stykke ståltråd, og holde dem over bålet for at brænde marv og bark af. Gad vide om de bliver helt sorte, eller om man kan styre det.

En god aktivivtet, der både har inddraget noget kulturhistorisk (hyldemor), naturfagligt via snakken om hylden, samt opdagelsen af at den er hul indeni, samt finmotorisk arbejde. pædagogen (jeg) skabte et læringsrum ved først at gå foran børnene, da det er en fastlagt aktivitet. Derefter trådte jeg ned ved siden af eller bagved børnene, og fulgte deres initiativer og ideer, som ikke lige blev som jeg havde forestillet mig