Biotop uge 13 - stadig vinter …….

 

En kold skærtorsdag var familien på biotoptur, for at se om der var kommet flere tegn på foråret.

Ja jeg ved ikke om man kan kalde det forår, men måske et tegn på at det ikke er helt vinter

Med lidt god vilje kan man vel godt sige at ahornknoppen er blevet lidt større end sidst jeg fotograferede den

HYLDEN ER SPRUNGET UD ………

 

Fodspor i sneen …….

Jeg fandt forskellige spor i sneen. Øverst til venstre er der ingen tvivl om at det er en hare. Sporene øverst til højre kunne være en ræv. Og nederst til venstre kan jeg ikke komme nærmere end – en fugl

I skovbunden fandt jeg vorterodsspirer med de hjerteformede blade. Det er en forårsblomst der kommer med gule blade. Den har forskellige slags rødder, som jeg vil kigge på når jeg kommer derned igen

Hvad skete der lige med foråret ??

 

Så vågner man d. 11/3 lige op til et snedækket landskab igen. Bedst som vi lige var ved at vænne os til varmere temperaturer, kom sneen igen. Smukt ser det ud

 

Jeg benyttede lejligheden til at kigge på liv på biotopen

Tagrør

Jeg var lidt i tvivl om det var høj sødgræs eller tagrør. De er begge i græsfamilien, og forskellen mellem dem er, at tagrør kan blive op til 4 meter høj og at blomsten om efteråret er brunviolet, og sødgræs kan blive op til 2,5 meter høj, og har en brungrøn top. Set ud fra de billeder jeg har fundet, vurderer jeg det til at være tagrør.

 

Hyld

	Hylden er en stor busk der kan blive op til 8 meter høj. Bladene er sammensatt og uligefinnede og knopperne er modsatstillede på hver side af kvisten. Knopperne er rødlige, og hylden springer allerede ud i februar som en af de første buske i skoven. Øh vi skriver marts nu, så det bliver spændede hvornår det sker.
	Hylden blomstrer sidst i juni, og dens bær er modne i september. Hyld hører til gedebladfamilien. Fuglene er med til spredningen af hyld. hyldebuskens blade, bark og grønne bær er giftige. De sorte bær er også giftige når de er rå, men kan spises/drikkes efter at have kogt 15 min.

Både blomster, bær og selve hyldetræet kan bruges til mange forskellige ting. Det glæder jeg mig til at se nærmere på.

Næste gang jeg besøger biotopen, vil jeg forsøge at finde lidt dyreliv.

Biotop uge 10

 

Jeg har været på besøg på min biotop, for at se hvordan det gik med foråret, og for at se om der var liv.

 

Det første jeg lagde mærke til, var at det meste af vandet var forsvundet, der er kun lidt mudder tilbage – det er et forårstegn

 

Bøgetræet

Første træ jeg fandt var et bøgetræ, dem er der mange af på biotopen. Både små selvsåede og store gamle træer. Det kunne være sjovt at undersøge hvor gamle de store træer er. Det vil jeg kigge på i et andet indlæg

	Bøgen artbestemte jeg udfra dens knopper, og det at de sidder modsatstillet på hver side af kvisten. Derudover ligger der også et tykt lag visne bøgeblade på jorden under træerne.
	Ca hvert 4. år er det Oldenår. Dvs. der blomstrer bøgen, og sætter frugt. Sidst der var oldenår var i 2011. Bøgens frugt hedder bog. Grunden til at bøgen ikek sætter frugt hvert år, er at det er for hårdt for træerne. Man kan se på træets knopper om det bliver et oldenår, da de så er mere buttede. Udfra de billeder jeg har taget, vurderer jeg ikke at bøgen kommer i blomst i år.

 

Ahorn

Da jeg skulle artsbestemme denne knop, var jeg meget i tvivl om det var en ahorn eller spidsløn. Knopperne er modsatstillet på begge. Men så læste jeg at spidsløn har rødlige knopper, og så var valget nemt.

	Ahorn kan blive ca 150 år gamle og 30 meter høje. Deres blade er savtakkede. De blomstrer sidst i maj, kort tid efter at bladene er sprunget ud.
Frugt fra ahorn Frugt fra løn	Ahorns frugter består af nødder, som sidder sammen 2 og 2 i en ca 90 graders vinkel. De spredes ved at flyve som ‘helikopterere’ og spirer næste forår. De ligner til forveksling frugten på spidsløn. Man kan se forskellen på den vinkel der er imellem de 2 frugter.

 

El eller rødel

Jeg har identificeret både udfra knopper og fugter

	Rødel kan blive ca 25 år gamle. De har spredte blade, der er runde og glatte, med en fint takket kant. Blomstringen finder sted i marts/april før løvspring. Ellen kan som det eneste danske træ tåle at stå med rødderne i vand hele året.
	Her ses hanblomsten til venstre og hunblomsten til højre Vinden befrugter hunblomsterne, der i løbet af sommer og efteår tørrer til små kogler, der smider frø næste forår. Koglerne er på billedet til venstre.

 

Gråænder

Jeg fandt et et gråandepar, som var på vej ned til vandet. Gråanden  lever i fersk og brakvand, altså i søer og fjorde. De lever først og fremmest af planteføde, som de spiser mens de svømmer rundt i vandet. Ofte får de fat i planteføden ved at vende rumpen i vejret og dykke hovedet ned under vandet.