Biotop uge 10

 

Jeg har været på besøg på min biotop, for at se hvordan det gik med foråret, og for at se om der var liv.

 

Det første jeg lagde mærke til, var at det meste af vandet var forsvundet, der er kun lidt mudder tilbage – det er et forårstegn

 

Bøgetræet

Første træ jeg fandt var et bøgetræ, dem er der mange af på biotopen. Både små selvsåede og store gamle træer. Det kunne være sjovt at undersøge hvor gamle de store træer er. Det vil jeg kigge på i et andet indlæg

	Bøgen artbestemte jeg udfra dens knopper, og det at de sidder modsatstillet på hver side af kvisten. Derudover ligger der også et tykt lag visne bøgeblade på jorden under træerne.
	Ca hvert 4. år er det Oldenår. Dvs. der blomstrer bøgen, og sætter frugt. Sidst der var oldenår var i 2011. Bøgens frugt hedder bog. Grunden til at bøgen ikek sætter frugt hvert år, er at det er for hårdt for træerne. Man kan se på træets knopper om det bliver et oldenår, da de så er mere buttede. Udfra de billeder jeg har taget, vurderer jeg ikke at bøgen kommer i blomst i år.

 

Ahorn

Da jeg skulle artsbestemme denne knop, var jeg meget i tvivl om det var en ahorn eller spidsløn. Knopperne er modsatstillet på begge. Men så læste jeg at spidsløn har rødlige knopper, og så var valget nemt.

	Ahorn kan blive ca 150 år gamle og 30 meter høje. Deres blade er savtakkede. De blomstrer sidst i maj, kort tid efter at bladene er sprunget ud.
Frugt fra ahorn Frugt fra løn	Ahorns frugter består af nødder, som sidder sammen 2 og 2 i en ca 90 graders vinkel. De spredes ved at flyve som ‘helikopterere’ og spirer næste forår. De ligner til forveksling frugten på spidsløn. Man kan se forskellen på den vinkel der er imellem de 2 frugter.

 

El eller rødel

Jeg har identificeret både udfra knopper og fugter

	Rødel kan blive ca 25 år gamle. De har spredte blade, der er runde og glatte, med en fint takket kant. Blomstringen finder sted i marts/april før løvspring. Ellen kan som det eneste danske træ tåle at stå med rødderne i vand hele året.
	Her ses hanblomsten til venstre og hunblomsten til højre Vinden befrugter hunblomsterne, der i løbet af sommer og efteår tørrer til små kogler, der smider frø næste forår. Koglerne er på billedet til venstre.

 

Gråænder

Jeg fandt et et gråandepar, som var på vej ned til vandet. Gråanden  lever i fersk og brakvand, altså i søer og fjorde. De lever først og fremmest af planteføde, som de spiser mens de svømmer rundt i vandet. Ofte får de fat i planteføden ved at vende rumpen i vejret og dykke hovedet ned under vandet.