I det tidligere blogindlæg viste jeg om hvordan vandet fordampede og blev til skyer, når det mødte koldere luftlag. Men vandet og fordampningen kommer jo ikke fra en gryde, men fra jorden. For at vise børnene, at vandet virkelig forsvinder fra jorden kan man sætte et klart glas eller plastikkrus på jorden, så de kan se hvad der sker. Efter et stykke tid, vil bægeret blive dugget indeni af fordampningen fra jorden.
Det kan være svært at forklare børn, hvordan skyer og regn opstår. Børn op til 7 års alderen skal visualisere og sanse sig til viden, idet de ellers kun husker brøkdele af hvad de lærer.
For at imødekomme deres nysgerrighed på hvad skyer er, og hvorfor der kommer regn af skyerne lavede jeg et simpelt forsøg. Vi satte en gryde vand i kog, og dampen der kom op symboliserer skyen, der opstår når vand fordamper fra jorden. Jeg havde lagt et grydelåg i fryseren, og tog det op og lagde det på gryden. Den kondens der danner sig på undersiden, når varme møder kulde symboliserer regnen i skyen. Når kondens dråberne bliver store og tunge, så “regner” de af låget. Jeg tror at skulle jeg lave forsøget igen, vil jeg tage en gryde og holde ovenover og lægge is i, da låget lynhurtigt blev varmt, og så tog det lidt tid at få kondensdråberne store nok.
Fyld et rystebæger halvt op med fløde og put en mønt i. – Af erfaring fandt jeg ud af at jeg havde fyldt for meget i 
Ryste, ryste ryste i ca 10 min. Hælde vallen fra og blande lidt salt og 1 fed hvidløg i, og vupti har man hvidløgssmør til de hjemmebagte madbrød
 |  |
 |  |
Skulle lige have tømt regnvandsmåleren da ferien var forbi
50 mm på en uge – det er da vist ikke standard ….
En gammel 1½ l sodavandsflaske forvandles til en regnmåler
 |  |
 | Toppen sættes på hovedet ned i bunden af flasken, og der tegnes streger med en vandfast tush. 0 linien kan ikke være helt i bunden, da den er buet |
Der fyldes vand i til 0 linien, og så bliver den sat fast med gaffatape på en pind. Så er det bare at vente på regn, hvilket nok ikke kommer til at tage så lang tid 
 |  |
I bronze alderen bagte man stadig brødene på sten eller lign. ved bålstedet.
Brødet her er lavet på en surdej af bl.a. æbler, og af speltmel der blev dyrket dengang. Jeg puttede en lille ært gær i, for at få surdejen lidt hurtigere igang. Skulle man være helt autentisk og bage uden gær, skulle surdejen have stået nogle flere dage.
Dag 1
Surdejen laves af de viste ingredienser. Samtidig koges nogle speltkerner i vand, og står til næste dag.
 |  |
 |  |
Dag 2
Speltkernerne kommes i surdejen
 |  |
Dag 3
Mel, gæret cider og øvrige ingredienser tilsættes dejen, der æltes grundigt, og hæver igen. Derefter formes små flade brød, der igen pga vejret bages på pizzastenen i ovnen. Ulempen herved er, at brødet får varme fra alle sider. Det skal helt sikkert prøves at bage på bål.
 |  |
 | Så er der lækre madbrød til tomatsuppen. Brødene var meget mættende og velsmagende. |
Stenalderbønderne hævede deres brød med honning og salt, hvilket gør at gæringen kommer hurtigere igang, end hvis man bare lod dejen stå og syrne af sig selv. Man skal blot være opmærksom på at honningen ikke har været udsat for temperaturer over 35 grader, da det slår de aktive biomekanisker i honningen ihjel.
Dag 1.
Jeg eftersøgte emmermel hos den lokale superbrugs, men fandt kun en masse andre typer mel, så jeg valgte at bage det af Fuldkornsmel af Vårhvede. Emmermel er en gammel hvedetype. Alle ingredienser blev blandet og æltet sammen. Det syner ikke af meget. Derefter skal dejen hæve ca 1 døgn ved ca 30 grader. Jeg valgte at stille dejen på gulvvarmen.
 |  |
Dag 2
Dejen bliver formet til 8 helt tynde flade brød, der skal bages på en plade over bål. Desværre var det regnvejr, og jeg valgte at bage brødene på pizzastenen i ovnen. Brødene blev fine, og smagte som lidt sejt knækbrød. Meget simpelt at bage.
 |  |
 | Så er der serveret  |
Hver dag i institutionen starter med at vi ser på kalenderen – hvilken dato er det, hvilken årstid – og hvordan er vejret udenfor.
Dette har affødt mange samtaler og spørgsmål fra børnene omkring regn, blæst skyer solen osv.
Børnene kan godt forstå at når det regner kommer der vandpytter på legepladsen, men hvor meget skal det regne for at der kommer en vandpyt. Hvorfor er der flest vandpytter om efteråret – og hvordan forsvinder de igen ?
Jeg vil lave en regnvandsmåler, så dette kan inddrages i den daglige kalendersnak. Derved kan vi få et billede af hvor meget det regner i de forskellige årstider. Når det sner, kan vi få en snak om vandets former, ved at smelte den sne der er i måleren og se hvor meget sneene fylder i måleren i forhold til vandet.
For at børnene kan forstå hvad der sker med vandet i vandpytterne vil jeg prøve at stille et glas med bunden opad på jorden, her vil børnene kunne se at der kommer vand op af jorden.
Vi vil også forsøge at lave et forsøg med kunstigt regnvejr.
