Viser opslag med etiketten Hylden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hylden. Vis alle opslag

onsdag den 4. juni 2014

Stiklingeformering af hylden

Hylden er meget sejlivet. Hvis et skud f.eks. bliver ødelagt af frosten om foråret, kommer der bare nye skud fra sideknopper på grenen. Det er derfor at hyldebuske tit ser lidt forpjuskede og skæve ud med mange skud og grene. Hylden kan også skæres helt ned, og så vokser nye skud op fra basis. Du kan let lave nye hyldebuske med stiklinger, dvs. ved at skære en gren i 25 cm lange

Hylden bliver spredt ved at fugle, der har spist af hyldebærene laver en fugleklat, hvor der er frø i. Derudover kan hylden også stiklingeformeres. Ved at skære en gren i ca 25 cm lange stykker, og sætte dem i vand indtil de har slået rødder, og derefter plante dem i jord.

Det vil jeg give et forsøg, så jeg klippede nogle grene af hylden på min biotop. Både nogle friske skud, og nogle ældre grene, så må jeg se om de spirer lige nemt. Jeg klippede alle sideskud af dem , og kortede dem af til ca 25 cm. Jeg har læst at det også kan gøres direkte i jorden, og at det er bedst at klippe grenene af, når bladene er tabt (http://www.dr.dk/have/dyrkningsmetoder/traeagtige.asp) Men det har jeg ikke tid til at vente på, så jeg gør et forsøg.

20140604_211909 20140604_213048

Hyldeblomsterne er lige ved at være klar. Dem glæder jeg mig til at prøve kræfter med at lave saft mm. af
20140604_212232 20140604_213617

Hyldens blomster
Hyldens blomster er modne omkring midsommer. De sidder mange sammen i store skærme.

En enkelt hyldeblomst. har 5 kronblade, 5 lysegule støvdragere med hanligt støv, og det korte, tykke, hunlige støvfang i midten.


Blomsterne kan bruges til mange forskellige ting. F.eks saft, sorbet, fritteres med pandekagedej, som pynt på salater, likør, te, fromage – ja næsten kun fantasien sætter grænsen. Jeg glæder mig til at eksperimentere med dette.

Hyldens frugter

Hyldebær er modne i september.Hyldebær er stenfrugter. Der er 3 små sten i hvert bær. Hyldebærrene er giftige i rå form. De indeholder blåsyre, som er en svag gift, der kan give maveforgiftning og opkast. Men hvis de koges i min 20 min elimineres denne blåsyre, og så kan de fint spises F.eks. til hyldesaft eller hyldesuppe.

Hyldebær har ikke den store sundhedsmæssige værdi. Der er en smule kalium og folat samt C-vitamin i bærrene, men man skal spise store mængder før den daglige ration er opnået.

Kilde (http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hyld-sambucus-nigra)

. http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/Sommer/Artikler/2010/0617104125.htm

fredag den 23. maj 2014

Hyldeperler

Hyldens grene har en blød marv i midten. Det er nemt at fjerne, enten med en strikkepind, et stykke tykt ståltråd eller ved at brænde det væk.

20140520_132525 20140520_132540

Under vores skovtur, plukkede vi nogle hyldegrene. Vi huskede at spørge Hyldemor om lov inden, for at sikre os at hun ikke blev vred. Det var meget abstrakt for børnene, og de spurgte meget: Hvordan ser hun ud, er hun virkelig, hvor bor hun, er det rigtigt osv. Dette er med til at pirre deres fantasi.

Så pillede vi barken af grenene. Denne gang valgte jeg at de skulle gøre det med fingrene, det var tålmodighedskrævende og lidt svært for nogle af børnene. Det er med til at styrke deres finmotorik. Jeg tror at jeg vil prøve at snitte grenene med dem en anden gang. Dette indebærer dog at der ikke skal være mere end 3-4 igang samtidig pga sikkerheden.

Derefter klippede vi grenene i små stykker 1-2 cm. Det var lidt problematisk, nok mest fordi grensaksen var lidt sløv. De flækkede og kunne ikke bruges. Vi fandt dog ud af at de tynde grene godt kunne bruges. Børnene brugte et stift stykke ståltråd til at lave hul i marven med, og trak perlerne på et tyndt stykke ståltråd. Jeg fik desværre ikke et billede af det færdige resultat. (Nogen gange er det svært både at være nærværende hos børnene, og samtidig dokumentere. Så denne gang valgte jeg at være nærværende i processen)

20140520_135110


Børnene omdøbte de små marvstykker til skumfiduser, og her er et af børnene klar til at riste sin over bålet Smiley

Man kan også lade barken sidde på, og så snitte mønstre i den. Dette tænker jeg passer bedre til SFO børn. Derudover kan man også klippe perlerne med bark på, sætte dem på et stykke ståltråd, og holde dem over bålet for at brænde marv og bark af. Gad vide om de bliver helt sorte, eller om man kan styre det.

En god aktivivtet, der både har inddraget noget kulturhistorisk (hyldemor), naturfagligt via snakken om hylden, samt opdagelsen af at den er hul indeni, samt finmotorisk arbejde. pædagogen (jeg) skabte et læringsrum ved først at gå foran børnene, da det er en fastlagt aktivitet. Derefter trådte jeg ned ved siden af eller bagved børnene, og fulgte deres initiativer og ideer, som ikke lige blev som jeg havde forestillet mig

Hyldemor, hyldemor om forlov, må vi få lov at tage en gren af din skov.

Hylden kan ses i både en kulturhistorisk og en naturfaglig vinkel. Jeg vil i dette indlæg anskue den kulturhistoriske vinkel.

Der er flere historier og folkesagn knyttet til hylden

Hyldefolket

I gamle dage troede man, at der levede hyldefolk ved hyldetræets rod. De kunne kalde på mennesker i månelyse sommernætter, og hvis man gik hen til hylden og lagde sig til at sove under den, kunne man blive hyldeskudt, tryllebundet og afsindig.

Hyldemor

I gamle dag troede man også at hyldebusken var beboet af Hyldemor, som er træets ånd. Selv om hun er mild og god, passer hun godt på sit træ. Derfor skal man sige verset ”Hyldemor, Hyldemor om forlov, må jeg tage en bid af din skov?” tre gange mens man går baglæns hen til træet, inden man tager grene eller bær fra hyldebuske. Sagnet lød, at hvis man glemte det, døde man.

H C Andersens eventyr om Hyldemor.

Eventyret handler om en lille dreng, der bliver forkølet. Han har leget i rendestenen og har fået våde fødder. Hans mor lægger ham i seng og laver te til ham af blade fra hyldebusken. En gammel mand kommer på besøg og fortæller historien om hyldemor. Han fortæller først om to gamle mennesker, der holder guldbryllup under den hyldebusk, de plantede som børn. Derefter eventyret om Hyldemor, som bor i hylden. Hyldemor tager drengen med rundt på en eventyrlig flyvetur i Danmark. Gennem landet og gennem årstiderne. Drengen drømmer om hyldebuske og hyldeblomster og vågner først, da den gamle mand er gået.

Hvis Eventyret skal fortælles for børnehavebørn er det for svært at forstå i dets oprindelige form, derfor bør pædagogen genfortælle det som en historie på barnets niveau.

Når vi fortæller gamle sagn, historier og eventyr for børn, giver vi dem mulighed for at identificere sig med problemer og udfordringer i deres egen dagligdag og gennemleve heltens prøvelser på gennem historien eller eventyret. Børnene lærer at afkode de symboler som historien fortælles med, og relatere det til egen hverdag. 

 

Poesi om hylden

Flere danske forfattere har skrevet poetiske digte om hylden. Bl.a. H C Andersen, Johannes V Jensen og Vilhelm Bergstrøm. De handler især om hylden når den står i blomst og dufter så dejligt.

 

Hylden som lægemiddel

Hylden har været brugt til at læge rigtig mange forskellige sygdomme, f.eks. ørepine, hovedpine, døvhed, bylder, forstoppelse, smertende hjerte m.m.

Hylden kan også bruges til at holde myggene væk, hvis man gnider hyldeblade mod huden,  Hyldebær skulle have samme virkning... gnider man sig med hyldebær på myggestik kan det også bruges som myggebalsam. (hvis man vil gå rundt og være lilla)

Praktisk brug af hylden

Hyldens grene er hårde, og blev i gamle dage brugt til f.eks. at snitte skeer, nåle, fløjter og linealer.

Kilder

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hyld-sambucus-nigra#historie

http://www.skovforeningen.dk/media/hyld_skovenligenu_skoven_5_06_1.pdf

http://www.frie.dk/aktiviteter-med-hyld

http://www.groennespirer.dk/aktiviteter/hyldemor/hyldemor.aspx