onsdag den 4. juni 2014

Stiklingeformering af hylden

Hylden er meget sejlivet. Hvis et skud f.eks. bliver ødelagt af frosten om foråret, kommer der bare nye skud fra sideknopper på grenen. Det er derfor at hyldebuske tit ser lidt forpjuskede og skæve ud med mange skud og grene. Hylden kan også skæres helt ned, og så vokser nye skud op fra basis. Du kan let lave nye hyldebuske med stiklinger, dvs. ved at skære en gren i 25 cm lange

Hylden bliver spredt ved at fugle, der har spist af hyldebærene laver en fugleklat, hvor der er frø i. Derudover kan hylden også stiklingeformeres. Ved at skære en gren i ca 25 cm lange stykker, og sætte dem i vand indtil de har slået rødder, og derefter plante dem i jord.

Det vil jeg give et forsøg, så jeg klippede nogle grene af hylden på min biotop. Både nogle friske skud, og nogle ældre grene, så må jeg se om de spirer lige nemt. Jeg klippede alle sideskud af dem , og kortede dem af til ca 25 cm. Jeg har læst at det også kan gøres direkte i jorden, og at det er bedst at klippe grenene af, når bladene er tabt (http://www.dr.dk/have/dyrkningsmetoder/traeagtige.asp) Men det har jeg ikke tid til at vente på, så jeg gør et forsøg.

20140604_211909 20140604_213048

Hyldeblomsterne er lige ved at være klar. Dem glæder jeg mig til at prøve kræfter med at lave saft mm. af
20140604_212232 20140604_213617

Hyldens blomster
Hyldens blomster er modne omkring midsommer. De sidder mange sammen i store skærme.

En enkelt hyldeblomst. har 5 kronblade, 5 lysegule støvdragere med hanligt støv, og det korte, tykke, hunlige støvfang i midten.


Blomsterne kan bruges til mange forskellige ting. F.eks saft, sorbet, fritteres med pandekagedej, som pynt på salater, likør, te, fromage – ja næsten kun fantasien sætter grænsen. Jeg glæder mig til at eksperimentere med dette.

Hyldens frugter

Hyldebær er modne i september.Hyldebær er stenfrugter. Der er 3 små sten i hvert bær. Hyldebærrene er giftige i rå form. De indeholder blåsyre, som er en svag gift, der kan give maveforgiftning og opkast. Men hvis de koges i min 20 min elimineres denne blåsyre, og så kan de fint spises F.eks. til hyldesaft eller hyldesuppe.

Hyldebær har ikke den store sundhedsmæssige værdi. Der er en smule kalium og folat samt C-vitamin i bærrene, men man skal spise store mængder før den daglige ration er opnået.

Kilde (http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hyld-sambucus-nigra)

. http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/Sommer/Artikler/2010/0617104125.htm

1 kommentar:

  1. Hvordan lykkes dit projekt? Fik du stiklinger? Vh Sussi

    SvarSlet