Viser opslag med etiketten Biotopopgave 5. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Biotopopgave 5. Vis alle opslag

fredag den 19. september 2014

Biotop 5 - pædagogiske reflektioner

Jeg har i min opgave valgt 4 forskellige projekter, som hver for sig giver anledning til nogle reflektioner. Disse 4 aktiviteter kan ses på bloggen.

  1. Hjemmelavet mamelade og vikingebrød
  2. Kano og Kajak
  3. Geocaching
  4. Svampetur

Friluftslivet har i sig selv nogle iboende kvaliteter som glæde, livskvalitet, ro, udfordring, udvikling af handlekompetence, sociale kompetencer mv. Pædagogikken i naturen handler det ikke om blot at formidle kundskaber, men i lige så høj grad om at give de der er i naturen, nogle personlige oplevelser og erfaringer igennem den måde vi som pædagoger vælger at arbejde med naturen.

Vi skal som pædagoger have fokus på hvorledes vi lærer fra os, da det ofte er i processen at lærigen sker(skjult læring) – og ikke gennem direkte indlæring.

Hver af disse ovenstående aktiviteter har sin egenart, og stiller krav til pædagogens viden og færdigheder, for at kunne formidle videre. Skal der f.eks sejles kajak med nogle brugere – Skal pædagogen være i stand til at vurdere, hvilken måde der skal sejles på, afhængig af deltagernes forudsætninger og vejret – således måden pædagogen aktivt agerer på, kan bruges til at give deltagerne læring og udvikling. En læring, der sker både på det personlige og sociale som det intellektuelle plan.  Dette findes i alle afarter af friluftslivet og kaldes den iboende pædagogik, der er i alle aspekter af friluftslivet.

I naturen, lærer vi bedst via de kropslige erfaringer,der giver en forankret viden, der ikke kan erhverves ved en teoretisk tilgang. F.eks. når man padler i kajakken. Denne kropsligt forankrede viden kaldes den tavse viden.

Så hvis pædagogen i hver enkelt situation evner at finde de pædagogiske potentialer, er der mulighed for at give brugerne, selvudvikling, handlekompetence, social udvikling og oplevelse af naturens værdier.

Hvad jeg som pædagog har fokus på i naturoplevelsen, har stor betydning for hvad brugerne får ud af den. Har jeg f.eks. fokus på at vi skal finde flest mulig skatte på kort tid, bliver der ikke tid til at opleve naturen undervejs da hovedfokus er på præstantionen. Hvis jeg derimod har fokus på turen undervejs imellem skattene – vil det give brugerne en helt anden oplevelse af aktiviteten.

Når pædagogen tager brugerne med i skoven for f.eks. at finde skatte – eller plukke svampe, træner vi deres sanselige evne. På en normal gåtur gennem skoven, kan man nemt gå forbi f.eks. svampe uden at registrere dem. Men når vi har fokus på svampene, findes de pludseligt overalt, og vi har derved skærpet vores synssans overfor svampene. Dette kan være med til at styrke den fokuserede opmærksomhed hos brugeren, der er vigtigt for at kunne holde koncentrationen længere tid ad gangen.

Så samtidig med at brugerne igennem de 4 aktiviteter får en naturoplevelse på det personlige plan, får de også en viden om aktiviteterne, der er kropsligt forankret. De får stimuleret sanserne. Feks i marmelade fremstillingen er børnene først ude og plukke bærrene og mærker de smatter ud ml. fingrene, samt tornene på busken. De smager de lidt syrlige bær, og dufter til marmeladen. alle sanser er i brug – og brugeren får en sanselig erfaring, der er med til at udvikle deres selvopfattelse, læring og dannelse.

søndag den 14. september 2014

Svampetur

Inspireret af de svampe vi så på geocaching turen, fandt jeg ud af at lige præcis nu er det bedste tidspunkt for at samle svampe i skoven.Jeg tog cyklen for at finde et udvalg af svampe. Blot ved at samle de svampe jeg fandt langs stien, fandt jeg et bredt udvalg.

20140912_150200 20140830_161138
20140912_144036 20140912_142952
20140912_145816 20140912_145232
20140912_144518 20140912_144938
20140912_145838 20140912_145915
20140830_163011 20140830_162701

En af dem jeg ikke var i om var giftig var den røde fluesvamp, som jeg fandt i forskellige varianter. De fik lov at blive i skoven.

20140830_160748 20140830_160915
20140912_145806 20140912_145828

Jeg fandt også – ifølge min mands udsagn en støvbolle svamp, opkaldt efter alt det støv der kommer ud, hvis man tramper på den.

 

Vel hjemme igen skulle svampene artsbestemmes. Jeg tænkte at det var en smal sag, og fuld af optimisme fandt jeg hjemmesiden http://www.svampeatlas.dk/ hvor der er et svampegenkendelses program.

20140912_162927

 

Det var dog ikke så nemt som antaget, og jeg fandt kun navn på nogle af svampene. (Ved jo ikke om det er det rigtige navn Smiley). Tror at jeg næste gang vil låne en bog, med billeder i, for at se om det er nemmere. Jeg tør ikke sætte tænderne i nogle af dem, uden at en “proffessionel” har godkendt den.

20140912_164148 20140912_164127
20140912_164531 20140912_164525
20140912_165124 20140912_165120
Carl Johan 20140912_172421

Men det har givet mig blod på tanden, til at prøve igen sammen med en svampekyndig. Så hvis jeg finder et tilbud – er jeg klar Smiley

fredag den 5. september 2014

Geocaching

Geocaching er en slags skattejagt i naturen, hvor man bruger sin gps til at finde “skattene” Ja skatte er nok så meget sagt, for der er ikke meget af værdi i, men det er faktisk også selve processen med at finde skattene, jeg synes der er mest interessant. Men for børnene er det sjovt at få lov at bytte en ting i “skattekisten”

Geocaching kan bruges når man er ude at gå i skoven, der er fokus på det at finde skatten, i forhold til for børnene, at de ikke gider at gå. Man kommer væk fra stierne og ind i krat, skal kravle over og under stammer osv. Så det stimulerer både motorik og sanser, da man skal holde øjenene på stilke for at finde skatten.

Man kan både bruge en app til sin telefon, og en håndholdt gps. Det kræver bare at den kan vise et kompas.

20140828_162023 20140830_150049
20140830_150127 20140830_160020
   

som det ses på billedene herover, kan skattene have forskellig udfomning og størrelse. De fleste ligger gemt i jordhøjde, men nogle er også gemt i træerne.

20140828_162027 20140830_151833

Her indholdet i et par af skattene. Cykellapper, batterier, små plastiktin, golfbolde og alt muligt andet “skrammel” kan være eksempller.

Denne aktivitet er sjov for alle aldre – dog synes vores teenagebørn ikke det er særlig fedt ….

Undervejs på turen så vi mange forskellige svampe, som inspirerede mig til en tur i skoven, kun med fokus på svampe. Mere om det i et andet indlæg.

Reflektioner og faglige overvejelser omkring biotop 5 opgaven kommer i et andet indlæg.

søndag den 31. august 2014

Kano og Kajaksejlads

Jeg har længe gerne villet prøve at sejle havkajak, og fik chancen til friluftsmesse på Gram slot.
Det var en havkajakklub der tilbød gratis prøvesejlads, ledsaget af en erfaren kajakroer.
En skøn følelse at glide igennem det stille vand, selvom havkajakken er designet til at ro i oprørt vande også, Instruktøren sagde at han havde roet fra Jylland til samsø. Det kræver nok en del erfaring.






Det var nemt at holde balancen og styre kajakken. Vi holdt dog ikke helt det tempo som de normalt gør :-) Og turen blev afsluttet med at lave en kajakvending :-)


(Som en sidebemærkning er det altså instruktøren der ligger på hovedet :-)

For at familien også kunne komme på vandet sammen, var vi også ude at ro i kano.



Sejlads kan udføres af næsten alle brugergrupper. Kunne sagtens forestille mig at udfordre nogle unge mennesker med sociale problemer i havkajakkens ædle kunst. Derudover er det jo en naturoplevelse hvor man er helt i et med naturen, og er til stede i nuet.



fredag den 29. august 2014

Brombær/æble marmelade og vikingebrød

På en skøn koloni med en masse dejlige unger var der en masse brombærbuske der omkransede området. Børnene var vilde med at plukke dem, og jeg spurgte om de kunne tænke sig at prøve at lave marmelade af dem.

Så vi plukkede dem først og skyllede dem for skidt, edderkopper mv, da de blev tabt på græsset undervejs Smiley Sådan er det når børn er involveret.

Vi gav dem lidt sukker, og puttede også æbler i for at drøje på det. I bagklogskabens lys, skal der dog ikke så meget æble i næste gang, da det overdøvede brombærsmagen. Vi satte det over bålet vi havde igang. Opstillingen var lidt improviseret, da vi ikke havde det fulde båludstyr med. Herunder ses det færdige resultat.

20140828_141133 20140828_150023

Bagefter bagte vi vikingefladbrød over bålet, og serverede dem for børnene med marmeladen. Det blev spist med stor velbehag, og der var en masse børn med marmelade rundt om munden, og rendende ned af hænderne Smiley

Der er desværre ikke så mange billeder, da det kan være svært at være nærværende i processen samtidig med at man skal tage billeder. Men fik dog et enkelt af brødene også.

20140828_145745