På en skøn koloni med en masse dejlige unger var der en masse brombærbuske der omkransede området. Børnene var vilde med at plukke dem, og jeg spurgte om de kunne tænke sig at prøve at lave marmelade af dem.
Så vi plukkede dem først og skyllede dem for skidt, edderkopper mv, da de blev tabt på græsset undervejs Sådan er det når børn er involveret.
Vi gav dem lidt sukker, og puttede også æbler i for at drøje på det. I bagklogskabens lys, skal der dog ikke så meget æble i næste gang, da det overdøvede brombærsmagen. Vi satte det over bålet vi havde igang. Opstillingen var lidt improviseret, da vi ikke havde det fulde båludstyr med. Herunder ses det færdige resultat.
Bagefter bagte vi vikingefladbrød over bålet, og serverede dem for børnene med marmeladen. Det blev spist med stor velbehag, og der var en masse børn med marmelade rundt om munden, og rendende ned af hænderne
Der er desværre ikke så mange billeder, da det kan være svært at være nærværende i processen samtidig med at man skal tage billeder. Men fik dog et enkelt af brødene også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar