Hylden kan ses i både en kulturhistorisk og en naturfaglig vinkel. Jeg vil i dette indlæg anskue den kulturhistoriske vinkel.
Der er flere historier og folkesagn knyttet til hylden
Hyldefolket
I gamle dage troede man, at der levede hyldefolk ved hyldetræets rod. De kunne kalde på mennesker i månelyse sommernætter, og hvis man gik hen til hylden og lagde sig til at sove under den, kunne man blive hyldeskudt, tryllebundet og afsindig.
Hyldemor
I gamle dag troede man også at hyldebusken var beboet af Hyldemor, som er træets ånd. Selv om hun er mild og god, passer hun godt på sit træ. Derfor skal man sige verset ”Hyldemor, Hyldemor om forlov, må jeg tage en bid af din skov?” tre gange mens man går baglæns hen til træet, inden man tager grene eller bær fra hyldebuske. Sagnet lød, at hvis man glemte det, døde man.
H C Andersens eventyr om Hyldemor.
Eventyret handler om en lille dreng, der bliver forkølet. Han har leget i rendestenen og har fået våde fødder. Hans mor lægger ham i seng og laver te til ham af blade fra hyldebusken. En gammel mand kommer på besøg og fortæller historien om hyldemor. Han fortæller først om to gamle mennesker, der holder guldbryllup under den hyldebusk, de plantede som børn. Derefter eventyret om Hyldemor, som bor i hylden. Hyldemor tager drengen med rundt på en eventyrlig flyvetur i Danmark. Gennem landet og gennem årstiderne. Drengen drømmer om hyldebuske og hyldeblomster og vågner først, da den gamle mand er gået.
Hvis Eventyret skal fortælles for børnehavebørn er det for svært at forstå i dets oprindelige form, derfor bør pædagogen genfortælle det som en historie på barnets niveau.
Når vi fortæller gamle sagn, historier og eventyr for børn, giver vi dem mulighed for at identificere sig med problemer og udfordringer i deres egen dagligdag og gennemleve heltens prøvelser på gennem historien eller eventyret. Børnene lærer at afkode de symboler som historien fortælles med, og relatere det til egen hverdag.
Poesi om hylden
Flere danske forfattere har skrevet poetiske digte om hylden. Bl.a. H C Andersen, Johannes V Jensen og Vilhelm Bergstrøm. De handler især om hylden når den står i blomst og dufter så dejligt.
Hylden som lægemiddel
Hylden har været brugt til at læge rigtig mange forskellige sygdomme, f.eks. ørepine, hovedpine, døvhed, bylder, forstoppelse, smertende hjerte m.m.
Hylden kan også bruges til at holde myggene væk, hvis man gnider hyldeblade mod huden, Hyldebær skulle have samme virkning... gnider man sig med hyldebær på myggestik kan det også bruges som myggebalsam. (hvis man vil gå rundt og være lilla)
Praktisk brug af hylden
Hyldens grene er hårde, og blev i gamle dage brugt til f.eks. at snitte skeer, nåle, fløjter og linealer.
Kilder
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hyld-sambucus-nigra#historie
http://www.skovforeningen.dk/media/hyld_skovenligenu_skoven_5_06_1.pdf
http://www.frie.dk/aktiviteter-med-hyld
http://www.groennespirer.dk/aktiviteter/hyldemor/hyldemor.aspx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar