Jeg vil i dette indlæg fortsætte min tur gennem skoven med børnene. Efter de havde klatret i diverse træer, sagde jeg at nu skulle vi finde et sted at lukke myrerne ud. Børnene ville vide hvorfor, og jeg sagde at myrerne havde det bedst i naturen. Dette er med til at lære børnene at passe på selv den mindste myre, og behandle dem hensynsfuldt i naturen.og dermed give børnene dannelse.
Vi fandt et sted ved et væltet råddent træ, hvor der var andre myrer også. Børnene mente at de måske kunne lave en ny myretue der. Nogle af myrerne var desværre døde, det var så blot med til at vise, at det var godt vi lukkede dem ud.
Da myrerne var lukket ud, og vi gik videre gennem skoven, forsøgte jeg på at pirre deres nysgerrighed og tiltrække/henlede deres opmærksomhed på en hul træstub, der var fuld af vand og blade.
“Det er et troldewc” sagde en af drengene. (Dem fandt vi mange af sidste år da vi var på koloni.) Og straks gik snakken om kolonien, og alle børnene løb rund og ledte efter flere troldewc’er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar