Myrerne sættes fri

Vores myrer har efterhånden boet næsten 2 uger i den hjemmelavede myretue. Jeg var efterhånden ved at være lidt i tvivl, om hvor meget liv der var hos dem, og børnenes interesse for tuen var også dalet, så derfor valgte jeg at tage 5 børn med til et skovområde i nærheden af børnehaven.

Børnene er vilde med skoven, og de finder altid på noget nyt når vi er der. I dag var det første vi så et væltet træ, og 1,2,3 var der 4 børn deroppe. Det sidste barn stod på jorden og observerede de andre.

Børns balance er afhængige af koordinationen mellem 4 forskellige sanser: Labyrint, kinæsthesi, labyrint og synssansen.

• Labyrint sansen styrkes gennem hovedbevægelser i alle retninger
• Taktilsansen som sidder i huden, styrkes i forhold til balancen, ved at gå på forskellige underlag, blødt, hårdt, mudret osv.
• Kinæsthesisansen som findes i kroppens muskler og led, styrkes ved alle former for bevægelse.
• Synssansen hjælper med at holde balancen, og med at vurdere vores omverden, samt undgå forhindringer.

Hver gang et barn f.eks. klatrer i træer, fodres hjernen med sanseindtryk fra disse 4 sanser, og når indtrykkene integreres i hjernen, lærer kroppen at begå sig i netop denne situation. Det er derfor vigtigt at børn bruger deres kroppe mest muligt for at få så mange sanseindtryk som muligt for med tiden at automatisere balancefunktionen. Når balancen bliver automatiseret, får børnene overskud til større udfordringer, de trives og udvikles. (Børn og udeliv af Bent Vigsø og Vita Nielsen: Kap 3)

Barnet der ikke havde modet til at klatre i træer, skal have nogle andre udfordringer, der kan være med til at træne de 4 sanser, og dermed balancen, og når der er lagret tilstrækkelige sanseindtryk fra andre oplevelser, kan vi så prøve træklatringen igen.

Lidt længere inde i skoven er der en bakke, der indbyder til klatring og rutcheture. Her oplevede jeg at alle børnene var aktive. Så her har det forsigtige barns balance svaret til udfordringen.

Når barnets motorik og balance er veludviklet og automatiseret, giver det barnet plads til at opmærksomheden kan bruges på at erfare og lære.

Børnene er på bakken og i klatretræet sammen om et fælles 3. Dette er bl.a. med til at inkludere det barn i fællesskabet, der normalt har svært ved at være i en social leg, da opmærksomheden er rettet mod turene op og ned ad bakken. De lærer af hinandens erfaringer. (Natur og miljø af Lasse Thomas Edlev: kapitel 8)

Nå – indlægget hedder godt nok “myrerne sættes fri” Men viser også, hvordan en skovtur kan udvikle sig, når pædagogen går bagved børnene, og følger deres initiativer og spor. Det giver rig mulighed for at koble læring, på det de er optaget af lige i nuet.

Jeg må heller lave et nyt indlæg om myrerne