Det kan være svært at forklare børn, hvordan skyer og regn opstår. Børn op til 7 års alderen skal visualisere og sanse sig til viden, idet de ellers kun husker brøkdele af hvad de lærer.
For at imødekomme deres nysgerrighed på hvad skyer er, og hvorfor der kommer regn af skyerne lavede jeg et simpelt forsøg. Vi satte en gryde vand i kog, og dampen der kom op symboliserer skyen, der opstår når vand fordamper fra jorden. Jeg havde lagt et grydelåg i fryseren, og tog det op og lagde det på gryden. Den kondens der danner sig på undersiden, når varme møder kulde symboliserer regnen i skyen. Når kondens dråberne bliver store og tunge, så “regner” de af låget. Jeg tror at skulle jeg lave forsøget igen, vil jeg tage en gryde og holde ovenover og lægge is i, da låget lynhurtigt blev varmt, og så tog det lidt tid at få kondensdråberne store nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar