Her er misser gået i seng, men det var keeedeligt ……..
Jeg har leget med glimmer, som jeg har limet på med limlak. Inden da tegnede jeg tegningen op med en sort tusch. Jeg tror der skal noget spray lak ovenpå, for at glimmeret ikke skal falde af, men jeg vælger nok at laminere min billedbog. Børnene elsker at lege med glimmer.
Så ville Misser spille computer – men det var også keeedeligt ……
Billedet af computeren har jeg farvet med kulkridt. Det var sjovt at arbejde med, og jeg følte mig helt kunstnerisk. Kulkridt er god til at lege med skygger på billeder, og for børnene kan de også bruges til at tegne tegninger op med. Det er sjovt for sanserne det med at man kan tvære i det. Jeg synes det var nemt at få udskriften til at se ‘tegnet’ ud.
Så ville Misser læse en bog, men det var også keeedeligt ……
Dette billede har jeg farvet med akvarelvoksfarver. Man skal bare farve løseligt med farven, og så kan farverne glattes ud med pensel og vand. Metoden er god til børn, da der ikke kræves så meget præcision. Farverne bliver meget lyse og transparente.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar