VI har en gammel stub i haven, som skal fjernes så der kan plantes græs på stedet. Den kunne ikke umiddelbart graves op, da rødderne var alt for store. Så vi valgte at prøve at brænde den af.
Vi stillede en masse brænde op ad roden hele vejen rundt, og lagde små kviste indenunder til at tænde op med. Ilden fik hurtigt fat, og lavede et stort bål, der også lavede vores bøgehæk om til en blodbøgehæk. Da der var godt gang i ilden, foreslog børnene, at vi kunne udnytte gløderne senere til snobrød. Hurtigt fik vi lavet noget dej, og aftensmaden var reddet.
Jeg fik desværre ikke taget billeder af stubben inden afbrændingen, men ilden var ret effektiv.
Dette indlæg blot for at sige, at ikke alle aktiviteter behøver at være planlagt på forhånd. Når man er sammen med børn/brugere i dagligdagen, opstår der tit situationer, hvor man kan lave aktiviteter ved at følge deres spor, og fange dem der hvor de er. Når vi følger børnenes spor, følger de sig set og hørt. Dette er med til at styrke selvværd, da barnet føler at det er med til at styre sin egen dag. Af pædagogen kræves det at man er nærværende og iagttagende for at fange de små spor børnene efterlader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar