Jeg var i min 2. praktik på et bosted for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. bostedet lå i udkanten af en by, omkranset af skov, og med en lille mose i baghaven. Der var også en fin bålhytte tilknyttet.
Den største og stærkeste oplevelse jeg havde rent naturmæssigt var med en multihandicappet mand på ca 40 år. Han ligger i en køreseng, og har intet sprog, men kan vise tydelig begejstring.
Det er meget livsbekræftende at opleve, hvad en køretur ud i naturen kan give ham.
- Vinden i ansigtet´
- Se bladene der bevæger sig
- Lyden af blæsten i blade og vindspil
- Følelsen, når kørevognen bumpende over humpler i skovstien
Alle disse sanser blev stimuleret hos ham, og han viste stor begejstring ved at være ude i naturen.
Desværre var der ikke den store mulighed for at lave de store udendørs aktiviteter med de øvrige beboerne, både pga.årstiden og beboernes tilstand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar