I forbindelse med dyreholdsopgaven, valgte jeg at prøve et didaktisk forløb med børnene i min gruppe.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger:
Hvad jeg hører, glemmer jeg
hvad jeg ser, husker jeg
hvad jeg gør, forstår jeg
Dette ordsprog synes jeg passer meget godt med den måde vi som pædagoger skal arbejde på.
Børn har brug for en masse forskellige sansestimuli, for at hjernen kan udvikles og huske læring. Ifølge Jean Ayres har hjernen har brug for næring fra sanserne, for at kunne udvikle og organisere sig. (natur og miljø – kap 2)
Læringen kan foregå både ved at gå foran, ved siden af og bagved børnene (natur og miljø – kap 3)
Dette forløb byder på læring i alle disse 3 læringsrum, og veksler mellem assimillation og akkomodation, som ifølge piaget er den mest optimale måde at lære på.
1.aktiviet
Børnene ser lille nørd udsendelsen om myrer.
En børneudsendelse der fortæller om myren i børnehøjde, og der derefter bliver leget myrer. Dette for at sætte forløbet i gang på en sjov måde, og for at give alle et udgangspunkt for de videre aktiviteter.
http://www.dr.dk/tv/se/lille-noerd/lille-noerd-myren/
2. aktivitet
Efter de havde set udsendelsen, skulle børnene tegne en myre, eller noget fra udsendelsen. Dels for at de kan bearbejde det, de har set i udsendelsen – og dels fordi jeg gerne ville se hvordan de så myren, inden de forskellige aktiviteter. Så skal de igen tegne i slutningen af forløbet, for at se om der er sket en udvikling i deres forståelse af myre, og dermed sket en læring.
Børnene var dybt koncentrerede i tegneaktiviteten. |
Et udsnit af de flotte tegninger. Der er stor forskel på detaljeringsgraden hos børnene, men alle havde dog en ide om en krop og et antal ben
3. aktivitet
Vi skulle have forberedt et glas, så vi kunne få nogle myrer med hjem fra skoven i vores egen lille myretue
Jeg havde fundet et link på nettet til dette http://www.vnat.dk/Undervisningsaktiviteter/naturteknik/13_02.pdf
Vi satte plastik på begge ender af et paprør fra en køkkenrulle. Den skal stå i midten af glasset, så myrerne kun har et par cm hele vejen rundt at være i. Ellers gemmer de sig bare i midten.
Så gik vi ud på skovens legeplads for at fylde jord i glasset, og dækkede det til sidst af med plastik.
4. Aktivitet
Myretuetur til skoven for at fange myrer – se indlæg om dette et andet sted på bloggen.
5. Aktivitet
VI havde set i lille nørd filmen om myrer, at den var meget stærk og kunne bære op til 5 gange sin egen vægt – I . Jeg havde taget en vægt med i børnehaven, og vejede så alle børnene. Derefter gik vi på jagt efter ting på vores stue, der var mindst 3 gange tungere end dem selv. Det var ikke så nemt at finde.
Vi fandt en film på youtube, der viste hvor stærk den egentlig er. En myre kan bære 58 tændstikker i en tråd i munden. Jeg kunne ikke få filmen på bloggen, så man er nødt til at klikke på linket.,
https://www.youtube.com/watch?v=HwwWls6CPOA
Næste blog indlæg vil handle om en dag med oplæsning, sansning, literære samtaler, drama og maleri som Birthe og jeg havde sammen i børnehaven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar