fredag den 18. april 2014

Små nye bøgetræer

 

På mit sidste besøg på biotopen, så jeg under bøgetræet små nye bøgetræer spire op af jorden.

I dag gik jeg på biotopen for at grave nogle af disse små bøgetræer op og tage med hjem, samt at finde nogle bog frø, som jeg kunne få til at spire herhjemme.

20140418_165636
Da jeg rodede rund i de visne blade under træet fandt jeg disse bøgetræsspirer der lige var kommet op ad jorden. Man kan se at frøskallen stadig sidder på spiren.

Jeg fandt også nogle bogfrø under træet, som jeg tog med hjem for at få dem til at spire derhjemme. nogle var så småt ved at spire. Det havde nok været optimalt at samle dem lidt før.

20140418_171744

For at frøet kan spire, skal det bestå af 25% vand, og så skal luften være varm nok til at frøet kan spire. Hvis der er for meget vand i jorden, er der ikke ilt nok til at frøet kan spire.



For at man kan se frøet spire, kan et kaffefilter sættes fast på et gennemsigtigt plastikkrus, der fyldes med vand. Så kan frøet sættes mellem krus og kaffefilter, og spiringen kan følges. Jeg plantede 4 frø. 2
Det ene krus stillede jeg i vindueskarmen, og det andet udenfor for at se hvilken forskel temperaturen gør for spiringen.

20140418_172029



Sådan ser det ud i virkeligheden
20140418_172054_2 20140418_172438

Billeder af spirerne udenfor. Jeg er lidt i tvivl om det er en bøgespire på billedet til venstre, men det finder jeg nok hurtigt ud af ved at følge dens udvikling i den kommende tid.

Denne aktivitet ville være rigtig god at lave med børnehavebørn, så de kunne lære om  bøgens cyklus, som ligner andre træers. Denne process vil kunne følges både i skoven og børnehaven.

Kilde:http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=1152

http://www.groennespirer.dk/aktiviteter/foraar/smaa-nye-traeer.aspx

Ingen kommentarer:

Send en kommentar