Kano og Kajaksejlads

Jeg har længe gerne villet prøve at sejle havkajak, og fik chancen til friluftsmesse på Gram slot.

Det var en havkajakklub der tilbød gratis prøvesejlads, ledsaget af en erfaren kajakroer.

En skøn følelse at glide igennem det stille vand, selvom havkajakken er designet til at ro i oprørt vande også, Instruktøren sagde at han havde roet fra Jylland til samsø. Det kræver nok en del erfaring.

Det var nemt at holde balancen og styre kajakken. Vi holdt dog ikke helt det tempo som de normalt gør :-) Og turen blev afsluttet med at lave en kajakvending :-)

(Som en sidebemærkning er det altså instruktøren der ligger på hovedet :-)

For at familien også kunne komme på vandet sammen, var vi også ude at ro i kano.

Sejlads kan udføres af næsten alle brugergrupper. Kunne sagtens forestille mig at udfordre nogle unge mennesker med sociale problemer i havkajakkens ædle kunst. Derudover er det jo en naturoplevelse hvor man er helt i et med naturen, og er til stede i nuet.

Brombær/æble marmelade og vikingebrød

På en skøn koloni med en masse dejlige unger var der en masse brombærbuske der omkransede området. Børnene var vilde med at plukke dem, og jeg spurgte om de kunne tænke sig at prøve at lave marmelade af dem.

Så vi plukkede dem først og skyllede dem for skidt, edderkopper mv, da de blev tabt på græsset undervejs Sådan er det når børn er involveret.

Vi gav dem lidt sukker, og puttede også æbler i for at drøje på det. I bagklogskabens lys, skal der dog ikke så meget æble i næste gang, da det overdøvede brombærsmagen. Vi satte det over bålet vi havde igang. Opstillingen var lidt improviseret, da vi ikke havde det fulde båludstyr med. Herunder ses det færdige resultat.

Bagefter bagte vi vikingefladbrød over bålet, og serverede dem for børnene med marmeladen. Det blev spist med stor velbehag, og der var en masse børn med marmelade rundt om munden, og rendende ned af hænderne

Der er desværre ikke så mange billeder, da det kan være svært at være nærværende i processen samtidig med at man skal tage billeder. Men fik dog et enkelt af brødene også.

Lerarbejde

Så skulle der tages hul på leropgaven.

Til opgaven med tæskeæsken blev jeg inspireret af en gave jeg fik da jeg var færdig på mit første praktiksted.

Den har en kugle indeni, og det skulle efter sigende være beroligende at sidde med den og rasle ….

 

Der blev rørt slikker, bund og top blev formet og i kanten og klistret sammen med slikkeren og “æsken blev banket i facon med en liste. Jeg lavede en lerperle som blev pakket ind i sølvpapir og lagt indeni. Jeg er spændt på om den kommer til at rasle

leren var meget blød og klistret, og jeg synes det var svært at ælte den, som vi havde fået vist på skolen.

Til slut glattede jeg den lidt ud, og lavede et enkelt mønster, samt lavede hul for at den ikke skulle gå i stykker, når den skulle bages.

 

VASE af pølseteknik

Jeg lod mig til min vase inspirere af de kendte Kahler vaser. Igen blev jeg lidt udfordret af at leren klistrede meget, men synes egentlig resultatet blev OK, taget i betragtning at det var første forsøg

 

Min datter på 9 blev også inspireret til at lege med leren

Hjemmemalet mel

Så fandt jeg lige pludselig ud af at mit didaktiske forløb i museumsopgaven ikke bare skulle være på et stykke papir – det skulle også føres ud i livet  

Det måtte så blive her på matriklen med min datter på 9, i stedet for de børnehavebørn jeg havde tænkt mig, da der ikke er luft i børnehavens program i næste uge.

Vi gik ud i haven for at finde nogle sten, der var egnede til at male mel – hmm der var ikke nogle der var optimale, men vi måtte tage den der så bedst ud.

Så skulle de lige vaskes for at der ikke kom mere skidt i melet end højst nødvendigt, og derefter ud og tørre i solen.

Min kværn var en dårlig efterligning af en skubbekværn, som egentlig hører Jernalderen til. I Vikingetiden brugte man drejekværnen, hvor 2 runde sted lå oven på hinanden, og kærnerne blev malet ved at dreje den øverste sten. Dette kunne jeg ikke lige fremdrive.

Næste udfordring var at finde noget korn, da jeg ikke lige havde adgang til en bonde. Jeg kiggede i skuffer og skabe og fandt noget perlespelt og knækkede hvedekerner.

Perlespelt er polerede speltkerner, dvs. at det yderste skallag er poleret af. Det ligner da lidt korn, så det valgte jeg at prøve med først

Vi fandt hurtigt ud af at det var et stort arbejde. Klart ville det have været nemmere hvis den nederste sten havde været større. Men teknikken var at køre den øverste sten henover den nederste samtidig med at man drejede den lidt.

 

Efter en halv times arbejde var resultatet dette Det er vist ikke nok til at bage fladbrød af.

Maja mente vi kunne prøve at putte det i blenderen. Men selv efter 1 min på højeste hastighed var perlespelten bare blevet til knækkede hvedekerner.

FØR

EFTER

Det løste altså ikke vores problem. Vi må nok bare ty til købemel for resten.

Vi har valgt ikke at sigte melet, da de også i vikingetiden brugte hele kornet. Maja synes det så helt forkert ud, så vi prøvede at sammenligne det med noget købt fuldkornshvedemel –  og så så det pludselig helt rigtigt ud. Vores speltmelt er det til venstre

Jeg er glad for at jeg ikke lavede dette lidt improviserede forløb med børnehavebørn, da det var dømt til at gå galt. Det viser vigtigheden af at være ordentligt forberedt. Men målet blev opfyldt, at brugeren mærkede på egen krop, hvor meget arbejde der var i bare at male en lille portion mel, og dermed fik en føling med datidens levevis.

Næste step er at lave bål uden hjælp af aviser, tændbriketter osv. dog nok med brug af tændstikker, samt bage fladbrød på dette. Det var meningen at det skulle have været i dag, men regnen stod desværre ned hele dagen, så dette indlæg kommer i løbet af ugen

Museumsopgave – besøg på Ribe Vikingecenter

Jeg bor i Jels, hvor der er meget fokus på vikingerne og vikinge tiden. Vi har bl.a. Jels Vikingeby, der er 3 huse fra vikingetiden, der er konstrueret ud fra en udgravning af en enkeltgård i Hammelev. Jels Voldsted som er et gammelt fæstningsanlæg, der formodes at have været en vikingeborg af anseelig størrelse, og hovedsæde for en Jarl fra vikingetiden. Endelig er der også Jels Vikingespil, der hvert år tiltrækker ca 20.000 tilskuere fra nær og fjern. Alt dette ligger til grund for at jeg har valgt Ribe Vikingecenter, for at få lidt mere kendskab til livet og hverdagen dengang.
En varm sommerdag tog jeg mine 2 piger på 9 og 13 med, især den store var ret skeptisk på forhånd, men udtalte dog efter besøget, at hun var positivt overrasket.

Ved indgangen mødes man af skæbnegudinderne Nomerne, der spinder vores livstråd og ved alt om ens fortid, nutid og fremtid.


Storgården
Først ankom man til Storgården. Her møder man først langhuset. Der var gang i ildstedet, hvor der blev bagt fladbrød og osten hang til afdrypning. Der var mulighed for at prøve at kværne mel og bage brød.

I stalden møder man både køer, gæs, høns får og heste i datidens racer. På markerne dyrkes bl.a. ærter, hestebønner og hør – og selvfølgelig forskellige kornsorter.

Offerpladsen
Guderne har magten over livet og døden, og derfor var det vigtigt at holde sig på god fod med dem. Her bliver afholdt forskellige ritualer og ofringer for at tækkes guderne. Det var et rigtig hesteskind og gedeskind, der var spændt ud. Duften var ikke helt i top


På engen var der mulighed for bueskydning, krigertræning og der er også falkoneropvisning. Krigertræningen var meget autentisk og tonen var hård. Så flere af børnene hoppede fra. Men det er jo også en del af formidlingen.
Træsmedien
Hos træsmedien var de igang med at lave en ny tronstol til byhovningen i Tinghuset. Et kæmpearbejde med mange udskæringer. Projektet havde været i gang i 2 år. Udenfor kunne børnene snitte i træ på en snittebænk med en båndkniv. Mange børn var optaget af dette i lang tid.

Børnene kunne også slå en trædyvel hos smedien. En lille træstok skulle slås igennem 8 huller der blev mindre og mindre – og til sidst stod man med en færdig fin rund dyvel

Markedspladsen
Her kom forskellige håndværkere og købmænd for at sælge deres varer. Det er forskelligt fra dag til dag, hvad der sker. Vi så bl.a. nogle der farvede garn, en smed, med en primitiv esse, en pottemager og perlemageren. Især perleværkstedet var meget spændende.
Legepladsen
Legepladsen er en miniudgave af vikingernes verden. Den er bygget op af midgår – menneskenes verden og asgård – gudernes verden. adskilt af et “hav” hvor midgårdsorme lurede, hvis man faldt i.
Her kan børnene få bearbejdet alle de indtryk de har fået under besøget gennem legen.


Til slut gik vi gennem butikken, hvor der kunne købes adskillige souveniers. Et interessant besøg, som jeg gerne gentager med en brugergruppe.