Billedbogens tilblivelse

 

Jeg lavede i forbindelse med VNT udstillingen nogle collager, der dokumenterede billedbogens tilblivelse, dem vil jeg også dele her

 

Biotop uge 16

 

Jeg var i dag til invielse af et sundhedsspor – lige midt i min biotop. Sundhedsporet er en opmålt rute på 1,5 km, hvor man ved at tage tid på sit løb eller gang, kan aflæse sit kondital på en tabel på denne stander. Ikke fordi den pynter på landskabet, men et rigtig godt initiativ.

 

Nåmen det var lidt et sidespring. Efter løbeturen benyttede jeg lige lejligheden til at tage et par billeder.

 

Skovbunden begynder at blive grøn. Her er det vorterodsspirer. Det er dejligt at det hele ikke er så brunt mere.

 

 

 

 

 

Hylden er sprunget lidt mere ud

 

 

 

 

 

Knopperne på ahornen er blevet større og mere grønne

 

 

 

 

 

Anemonerne er også blevet større

 

 

 

Så man kan sige at det går det den rigtige vej, og foråret er i gang, selvom der stadig er nattefrost

Biotop uge 15

 

Efter et par gode og indholdsrige dage på seminariet, Havde jeg lige behov for lidt frisk luft, og kunne da lige kombinere det med en tur på biotopen.

Hættemåge

Det første dyr jeg stødte på var en hættemåge, der gik rundt på ISEN på søen, og det var altså d. 6. april. Nu må foråret da snart være på vej.

Hættemågen er den mest udbredte måge i Europar. Dens Længde er 35-39 cm, og vingefanget 90-102 cm.

I sommerdragten kendes mågen let på den chokoladebrune hætte, røde ben og rødt næb. Om vinteren mister mågen den brune hætte, men kendes på en brun plet bag øjet.(lexopen.dk) Skiftet fra vinter til sommerdragt sker gradvist fra februar. Hættemågen lever af insekter, småfisk, ådsler, orme, snegle, muslinger og affald

Hættemågerne samler sig i store kolonier når de skal yngle. Der kan være helt op til 25.000 hættemåger i en enkelt koloni. I kolonien påbegynder de redebygningen cirka sidst i april, begyndelsen af maj. Hver hættemågepar lægger cirka 3 æg, og disse udruges sidst i maj måned. Omtrent 4-5 uger herefter er ungerne flyvefærdige. Både hannen og hunner er med til at ruge og fordre ungerne.

 

Blishøne

Blishønen er en kompakt vandfugl, 35-40 cm, med rund, bred krop, kort hale og lille rundt hoved. Kroppen er mørk skifergrå og hovedte sort. Hvidt næb, der forsætter i et stort hvidt pandeskjold. Røde øjne. Benene er kraftige og grågrønne, med lange tæer. Ingen svømmehud, men tydelige svømmelapper på siderne af tæerne. Den lever overvejende af vandplanter.

De yngler fra først på foråret til langt hen på sommeren, i store reder de selv har bygget i kanten af rørskoven eller mellem andre vandplanter. De lægger mange æg, gerne en 8-10 stykker. Blishøns kan sagtens nå at få flere kuld i løbet af en enkelt sommer, og så hjælper de store unger fra det første kuld gerne med til at fodre deres yngre søskende.

 

Regnorm

 

 

 

 

 

Regnormen er en del af nedbryderkæden – hvor en masse jordbundsdyr, f.eks. bænkebider, tusindben, insektlarver og en masse mikroorganismer nedbryder døde planter og dyr til jord. Den har brug for fugt, ellers tørrer den ud. Det er derfor den bor nede i jorden, hvor der er fugtigt.

Den ene ende er spids. Det er der hovedet sidder. Og det er den ende regnormen borer sig ned i jorden med. På hovedet sidder munden og nogle små organer der sanser lys. Hvis ormen er kønsmoden vil den have et bælte midtpå maven. Her dannes æggene.

Regnormen er faktisk en børsteorm. På hvert led sidder der 8 små børster og stritter ud. Dem kan du ikke se, men du kan mærke dem, hvis du lader din finger glide på langs af ormen. Regnormen bruger børsterne til at holde fast i jorden med, når den skubber sig gennem den. (OK det vidste jeg ikke, det må jeg prøve næste gang jeg ser en regnorm )

 

Formering

Regnormen er både en han og en hun – eller det man kalder tvekønnet. Når to regnorm parrer sig er de først hanner. Så lægger de sig med maven tæt imod hinanden og forenden hver sin vej, og sender små sædpakker ind i hinanden. Så kravler de væk fra hinanden. Et stykke tid efter bliver de begge to til en slags hunner. Det er først her at befrugtningen foregår.

Den kønsmodne regnorm har et bælte om maven. Rundt om bæltet danner ormen nu et rør af slim. Langsomt kravler ormen baglæns ud ad røret. Når slim-røret er ud for dens hunlige kønsorganer, så løber æggene ud i det. Og når det senere er ud for de hanlige kønsorganer der sidder længere foran, så løber sæden fra den anden regnorm som har været gemt her, ud i slimrøret.

Nu bliver æggene befrugtet i slimrøret – og ormen kravler helt ud ad det. Slimrøret lukkes i begge ender til en lille rund kokon der ligner en lille bitte citron. Kononnen ligger i jorden i 3 – 4 måneder – og så klækkes den til en masse små nye regnorm. Hvis man graver i jorden i løbet af sommeren, kan man finde disse små kononner. (skoveniskolen.dk)

 

Jeg fandt et billede på nettet af en sådan kononne. Mon man kan finde sådan en til sommer ???

 

 

 

 

Anemoner

Jeg fandt et anemoneskud. Om den er hvid, vil vise sig, når de springer ud.

Anemoner vokser ofte under bøg som er et skyggetræ. Når bøgetræernes blade er sprunget ud, kommer der ikke meget lys ned til skovbunden. Derfor sætter anemoner blade og blomster før bøgen springer ud.

Anemonen har en jordstængel. Lige under jordoverfladen har den en lang vandret rødbrun stængel. Det er fra denne stængel blomsten vokser op, og det er her den gemmer sin næring, så den hurtigt kan vokse når det bliver forår.

Jeg glæder mig til skovbunden bliver dækket af blomster

Biotop uge 13 - stadig vinter …….

 

En kold skærtorsdag var familien på biotoptur, for at se om der var kommet flere tegn på foråret.

Ja jeg ved ikke om man kan kalde det forår, men måske et tegn på at det ikke er helt vinter

Med lidt god vilje kan man vel godt sige at ahornknoppen er blevet lidt større end sidst jeg fotograferede den

HYLDEN ER SPRUNGET UD ………

 

Fodspor i sneen …….

Jeg fandt forskellige spor i sneen. Øverst til venstre er der ingen tvivl om at det er en hare. Sporene øverst til højre kunne være en ræv. Og nederst til venstre kan jeg ikke komme nærmere end – en fugl

I skovbunden fandt jeg vorterodsspirer med de hjerteformede blade. Det er en forårsblomst der kommer med gule blade. Den har forskellige slags rødder, som jeg vil kigge på når jeg kommer derned igen

Hvad skete der lige med foråret ??

 

Så vågner man d. 11/3 lige op til et snedækket landskab igen. Bedst som vi lige var ved at vænne os til varmere temperaturer, kom sneen igen. Smukt ser det ud

 

Jeg benyttede lejligheden til at kigge på liv på biotopen

Tagrør

Jeg var lidt i tvivl om det var høj sødgræs eller tagrør. De er begge i græsfamilien, og forskellen mellem dem er, at tagrør kan blive op til 4 meter høj og at blomsten om efteråret er brunviolet, og sødgræs kan blive op til 2,5 meter høj, og har en brungrøn top. Set ud fra de billeder jeg har fundet, vurderer jeg det til at være tagrør.

 

Hyld

	Hylden er en stor busk der kan blive op til 8 meter høj. Bladene er sammensatt og uligefinnede og knopperne er modsatstillede på hver side af kvisten. Knopperne er rødlige, og hylden springer allerede ud i februar som en af de første buske i skoven. Øh vi skriver marts nu, så det bliver spændede hvornår det sker.
	Hylden blomstrer sidst i juni, og dens bær er modne i september. Hyld hører til gedebladfamilien. Fuglene er med til spredningen af hyld. hyldebuskens blade, bark og grønne bær er giftige. De sorte bær er også giftige når de er rå, men kan spises/drikkes efter at have kogt 15 min.

Både blomster, bær og selve hyldetræet kan bruges til mange forskellige ting. Det glæder jeg mig til at se nærmere på.

Næste gang jeg besøger biotopen, vil jeg forsøge at finde lidt dyreliv.

Biotop uge 10

 

Jeg har været på besøg på min biotop, for at se hvordan det gik med foråret, og for at se om der var liv.

 

Det første jeg lagde mærke til, var at det meste af vandet var forsvundet, der er kun lidt mudder tilbage – det er et forårstegn

 

Bøgetræet

Første træ jeg fandt var et bøgetræ, dem er der mange af på biotopen. Både små selvsåede og store gamle træer. Det kunne være sjovt at undersøge hvor gamle de store træer er. Det vil jeg kigge på i et andet indlæg

	Bøgen artbestemte jeg udfra dens knopper, og det at de sidder modsatstillet på hver side af kvisten. Derudover ligger der også et tykt lag visne bøgeblade på jorden under træerne.
	Ca hvert 4. år er det Oldenår. Dvs. der blomstrer bøgen, og sætter frugt. Sidst der var oldenår var i 2011. Bøgens frugt hedder bog. Grunden til at bøgen ikek sætter frugt hvert år, er at det er for hårdt for træerne. Man kan se på træets knopper om det bliver et oldenår, da de så er mere buttede. Udfra de billeder jeg har taget, vurderer jeg ikke at bøgen kommer i blomst i år.

 

Ahorn

Da jeg skulle artsbestemme denne knop, var jeg meget i tvivl om det var en ahorn eller spidsløn. Knopperne er modsatstillet på begge. Men så læste jeg at spidsløn har rødlige knopper, og så var valget nemt.

	Ahorn kan blive ca 150 år gamle og 30 meter høje. Deres blade er savtakkede. De blomstrer sidst i maj, kort tid efter at bladene er sprunget ud.
Frugt fra ahorn Frugt fra løn	Ahorns frugter består af nødder, som sidder sammen 2 og 2 i en ca 90 graders vinkel. De spredes ved at flyve som ‘helikopterere’ og spirer næste forår. De ligner til forveksling frugten på spidsløn. Man kan se forskellen på den vinkel der er imellem de 2 frugter.

 

El eller rødel

Jeg har identificeret både udfra knopper og fugter

	Rødel kan blive ca 25 år gamle. De har spredte blade, der er runde og glatte, med en fint takket kant. Blomstringen finder sted i marts/april før løvspring. Ellen kan som det eneste danske træ tåle at stå med rødderne i vand hele året.
	Her ses hanblomsten til venstre og hunblomsten til højre Vinden befrugter hunblomsterne, der i løbet af sommer og efteår tørrer til små kogler, der smider frø næste forår. Koglerne er på billedet til venstre.

 

Gråænder

Jeg fandt et et gråandepar, som var på vej ned til vandet. Gråanden  lever i fersk og brakvand, altså i søer og fjorde. De lever først og fremmest af planteføde, som de spiser mens de svømmer rundt i vandet. Ofte får de fat i planteføden ved at vende rumpen i vejret og dykke hovedet ned under vandet.