I vores studiegruppe har vi i dyreholdsopgaven valgt at arbejde med myrer. Nogle af medlemmerne arbejder med den naturvidenskabelige del, og jeg skal tage den pædagogiske del, sammen med min børnegruppe i børnehaven. Vi skal bl.a. ud og studere en myretue og myrene omkring den.
Som et led i forberedelserne til disse aktiviteter, var jeg på besøg i en skov der ligger tæt ved børnehaven, for at finde en myretue. Men det var – som jeg havde ventet – som at lede efter en nål i en høstak.
Jeg har læst at myretuer ligger på et lunt og solrigt sted – og tit i nåleskov. Den røde skovmyre kan nemlig godt lide varme. Myretuen er tit bygget ovenpå en træstub, eller op ad en træ. Den kan rage op til 1 ½ meter op over jorden – og samtidig har myrerne også gravet en underjordisk del, der kan gå 1 meter ned i jorden under tuen. (kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=139)
Så jeg eftersøgte nogle af granstykkerne i skoven, men uden held. Til gengæld fandt jeg en masse væltede træer fra en eller anden storm, som vil være geniale at kravle rundt på for at styrke børnenes motorik. Jeg vil helt sikkert tage dem med ud og kravle der en anden dag.
Jeg har nu kontaktet en skovfoged, for at høre hvor jeg kan finde en myretue.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar