Jeg har i min opgave valgt 4 forskellige projekter, som hver for sig giver anledning til nogle reflektioner. Disse 4 aktiviteter kan ses på bloggen.
- Hjemmelavet mamelade og vikingebrød
- Kano og Kajak
- Geocaching
- Svampetur
Friluftslivet har i sig selv nogle iboende kvaliteter som glæde, livskvalitet, ro, udfordring, udvikling af handlekompetence, sociale kompetencer mv. Pædagogikken i naturen handler det ikke om blot at formidle kundskaber, men i lige så høj grad om at give de der er i naturen, nogle personlige oplevelser og erfaringer igennem den måde vi som pædagoger vælger at arbejde med naturen.
Vi skal som pædagoger have fokus på hvorledes vi lærer fra os, da det ofte er i processen at lærigen sker(skjult læring) – og ikke gennem direkte indlæring.
Hver af disse ovenstående aktiviteter har sin egenart, og stiller krav til pædagogens viden og færdigheder, for at kunne formidle videre. Skal der f.eks sejles kajak med nogle brugere – Skal pædagogen være i stand til at vurdere, hvilken måde der skal sejles på, afhængig af deltagernes forudsætninger og vejret – således måden pædagogen aktivt agerer på, kan bruges til at give deltagerne læring og udvikling. En læring, der sker både på det personlige og sociale som det intellektuelle plan. Dette findes i alle afarter af friluftslivet og kaldes den iboende pædagogik, der er i alle aspekter af friluftslivet.
I naturen, lærer vi bedst via de kropslige erfaringer,der giver en forankret viden, der ikke kan erhverves ved en teoretisk tilgang. F.eks. når man padler i kajakken. Denne kropsligt forankrede viden kaldes den tavse viden.
Så hvis pædagogen i hver enkelt situation evner at finde de pædagogiske potentialer, er der mulighed for at give brugerne, selvudvikling, handlekompetence, social udvikling og oplevelse af naturens værdier.
Hvad jeg som pædagog har fokus på i naturoplevelsen, har stor betydning for hvad brugerne får ud af den. Har jeg f.eks. fokus på at vi skal finde flest mulig skatte på kort tid, bliver der ikke tid til at opleve naturen undervejs da hovedfokus er på præstantionen. Hvis jeg derimod har fokus på turen undervejs imellem skattene – vil det give brugerne en helt anden oplevelse af aktiviteten.
Når pædagogen tager brugerne med i skoven for f.eks. at finde skatte – eller plukke svampe, træner vi deres sanselige evne. På en normal gåtur gennem skoven, kan man nemt gå forbi f.eks. svampe uden at registrere dem. Men når vi har fokus på svampene, findes de pludseligt overalt, og vi har derved skærpet vores synssans overfor svampene. Dette kan være med til at styrke den fokuserede opmærksomhed hos brugeren, der er vigtigt for at kunne holde koncentrationen længere tid ad gangen.
Så samtidig med at brugerne igennem de 4 aktiviteter får en naturoplevelse på det personlige plan, får de også en viden om aktiviteterne, der er kropsligt forankret. De får stimuleret sanserne. Feks i marmelade fremstillingen er børnene først ude og plukke bærrene og mærker de smatter ud ml. fingrene, samt tornene på busken. De smager de lidt syrlige bær, og dufter til marmeladen. alle sanser er i brug – og brugeren får en sanselig erfaring, der er med til at udvikle deres selvopfattelse, læring og dannelse.