Jord til bord–gruppeopgave

I gruppedelen af jord til bord opgaven, vil vi anskue brødbagning udfra et historisk synspunkt.

Jeg har lånt bogen Bag brødet – af Bi Skaarup, der belyser dansk brød og bagning gennem 10.000 år

Heri får man kendskab til både kornets historie, de forskellige typer der har været gennem tiden, og hvorledes det er blevet malet gennem tiden.

Derudover også hvorledes man har bagt – helt tilbage fra stenalderen.

Jeg vil i min del prøve at bage emmerbrød med Honning, stammer fra stenalderen, et brød uden gær, som skal bages på en plade over bålet.

Så vil jeg prøve at lave et speltbrød med æblesurdej og æblecider, fra bronzealderen. Dette er et brød der laves over 3 dage, og kag også bages over bålet, eller på en sten i ovnen

Det sidste brød jeg vil prøve er et agernbrød fra stenalderen, startende med at jeg laver mit eget agernmel. Denne process er jeg gået i gang med, sammen med børnene i børnehaven. Vi er igang med at knække agern og pille nødderne ud. Dette tager et stykke tid, da jeg skal bruge 200 g. mel.

Birhe som jeg arbejder sammen med, vil forsøge med forskellige afbagninger af det samme brød

Leropgave fyrfadsstager

I dag ville jeg prøve teknikken med at rulle leret ud. vores udvalg af træpinde var ikke så stort, så jeg måtte gå lidt på kompromis, og rulle det lidt tykkere ud, end jeg havde regnet med.

	Desværre ikke så mange billeder, men rullede leret ud mellem 2 lister, og stak bunden ud med et glas, og skar leret med en kniv. De små huller lavede jeg med et låg fra en kuglepen

Så skulle de samles, og det var lidt udfordrende at få det til at hænge sammen. Jeg er lidt spændt på om det holder, når det tørrer

Og herunder det færdige resultat

Udfordringsprojekt–glaskunst

Jeg har i en del år været facineret af kunst lavet af glas. Jeg synes det så ud til, at man med forholdsvis simple midler kunne lave et produkt der var helt vildt flot. Jeg var engang tilmeldt et glaskursus, men det blev aflyst pga. sygdom – og så fik jeg mig ikke taget sammen igen. Så NU skal det være. Jeg tilmeldte mig et INTRO kursus i aktivitetshuset i Haderslev, der er et kommunalt tilbud med en masse forskellige værksteder, hvor man bare kan droppe ind.

Det koster 150 kr for intro og derefter 20 pr gang – og så betaler man bare materialer efter vægt. Et genialt sted

Introkurset startede med en rundvisning, og derefter skulle vi lære at skære i forskellige former og materialer, inden vi endelig blev sluppet løs på egen hånd.

 

	Vi lærte både at skære efter lineal og efter fri hånd.

 

Jeg valgte at lave et fad, der får form som en slags vugge, når det har været i ovnen.

Først fandt jeg en masse forskellige glasstumper, som jeg synes passede sammen i farven. Jeg valgte at lave mønstret ud fra et tilfældigt og assymetrisk princip, hvor jeg tog udgangspunkt i formen i stykkerne.

Glasset skulle vaskes i varmt vand med lidt sulfo og eddikesyre i, for at fjerne alt fedt.

Det tog lang tid at få stykkerne til at passe sammen, men det var en skøn process – hvor jeg vil vove at påstå at jeg var i flow

Da jeg var færdi med alle stykkerne, skulle der drysses glas smulder ned i de mellemrum der var, for at overfladen skulle blive jævn.

Så nu venter jeg bare i spænding på at det færdige resultat, når den har været i ovnen. Jeg glæder mig til at komme afsted igen, og blive inspireret til hvad jeg skal lave der Fortsættelse følger

Biotop 5 - pædagogiske reflektioner

Jeg har i min opgave valgt 4 forskellige projekter, som hver for sig giver anledning til nogle reflektioner. Disse 4 aktiviteter kan ses på bloggen.

1. Hjemmelavet mamelade og vikingebrød
2. Kano og Kajak
3. Geocaching
4. Svampetur

Friluftslivet har i sig selv nogle iboende kvaliteter som glæde, livskvalitet, ro, udfordring, udvikling af handlekompetence, sociale kompetencer mv. Pædagogikken i naturen handler det ikke om blot at formidle kundskaber, men i lige så høj grad om at give de der er i naturen, nogle personlige oplevelser og erfaringer igennem den måde vi som pædagoger vælger at arbejde med naturen.

Vi skal som pædagoger have fokus på hvorledes vi lærer fra os, da det ofte er i processen at lærigen sker(skjult læring) – og ikke gennem direkte indlæring.

Hver af disse ovenstående aktiviteter har sin egenart, og stiller krav til pædagogens viden og færdigheder, for at kunne formidle videre. Skal der f.eks sejles kajak med nogle brugere – Skal pædagogen være i stand til at vurdere, hvilken måde der skal sejles på, afhængig af deltagernes forudsætninger og vejret – således måden pædagogen aktivt agerer på, kan bruges til at give deltagerne læring og udvikling. En læring, der sker både på det personlige og sociale som det intellektuelle plan.  Dette findes i alle afarter af friluftslivet og kaldes den iboende pædagogik, der er i alle aspekter af friluftslivet.

I naturen, lærer vi bedst via de kropslige erfaringer,der giver en forankret viden, der ikke kan erhverves ved en teoretisk tilgang. F.eks. når man padler i kajakken. Denne kropsligt forankrede viden kaldes den tavse viden.

Så hvis pædagogen i hver enkelt situation evner at finde de pædagogiske potentialer, er der mulighed for at give brugerne, selvudvikling, handlekompetence, social udvikling og oplevelse af naturens værdier.

Hvad jeg som pædagog har fokus på i naturoplevelsen, har stor betydning for hvad brugerne får ud af den. Har jeg f.eks. fokus på at vi skal finde flest mulig skatte på kort tid, bliver der ikke tid til at opleve naturen undervejs da hovedfokus er på præstantionen. Hvis jeg derimod har fokus på turen undervejs imellem skattene – vil det give brugerne en helt anden oplevelse af aktiviteten.

Når pædagogen tager brugerne med i skoven for f.eks. at finde skatte – eller plukke svampe, træner vi deres sanselige evne. På en normal gåtur gennem skoven, kan man nemt gå forbi f.eks. svampe uden at registrere dem. Men når vi har fokus på svampene, findes de pludseligt overalt, og vi har derved skærpet vores synssans overfor svampene. Dette kan være med til at styrke den fokuserede opmærksomhed hos brugeren, der er vigtigt for at kunne holde koncentrationen længere tid ad gangen.

Så samtidig med at brugerne igennem de 4 aktiviteter får en naturoplevelse på det personlige plan, får de også en viden om aktiviteterne, der er kropsligt forankret. De får stimuleret sanserne. Feks i marmelade fremstillingen er børnene først ude og plukke bærrene og mærker de smatter ud ml. fingrene, samt tornene på busken. De smager de lidt syrlige bær, og dufter til marmeladen. alle sanser er i brug – og brugeren får en sanselig erfaring, der er med til at udvikle deres selvopfattelse, læring og dannelse.

Svampetur

Inspireret af de svampe vi så på geocaching turen, fandt jeg ud af at lige præcis nu er det bedste tidspunkt for at samle svampe i skoven.Jeg tog cyklen for at finde et udvalg af svampe. Blot ved at samle de svampe jeg fandt langs stien, fandt jeg et bredt udvalg.

En af dem jeg ikke var i om var giftig var den røde fluesvamp, som jeg fandt i forskellige varianter. De fik lov at blive i skoven.

Jeg fandt også – ifølge min mands udsagn en støvbolle svamp, opkaldt efter alt det støv der kommer ud, hvis man tramper på den.

 

Vel hjemme igen skulle svampene artsbestemmes. Jeg tænkte at det var en smal sag, og fuld af optimisme fandt jeg hjemmesiden http://www.svampeatlas.dk/ hvor der er et svampegenkendelses program.

 

Det var dog ikke så nemt som antaget, og jeg fandt kun navn på nogle af svampene. (Ved jo ikke om det er det rigtige navn ). Tror at jeg næste gang vil låne en bog, med billeder i, for at se om det er nemmere. Jeg tør ikke sætte tænderne i nogle af dem, uden at en “proffessionel” har godkendt den.

Men det har givet mig blod på tanden, til at prøve igen sammen med en svampekyndig. Så hvis jeg finder et tilbud – er jeg klar

Hjemmelavet yougurt

Mit første forsøg med at lave mælkeprodukter blev yougurt.

1 L sødmælk varmes op til 85 grader, og afkøles igen til 42 grader. Denne process er vigtig, hvis man vil bruge yougurten til podning af en ny portion, for at undgå uønskede bakterier. Jeg brugte et infrarød termometer.

ca 30 ml yougurt tilsættes og blandes grundigt

Derefter blev mælken hældt i en kande og pakket godt og grundigt ind i dynerne, hvor den stod ca 8 timer

 

Mælken havde nu fået den rette konsistens, og kom i køleskabet natten over. Og så var der yougurt med hjemmelavet musli og frugt til morgenmad

Det var en success hos hele familien, og det er absolut ikke sidste gang jeg har lavet det. Vil prøve at lave det af f.eks. minimælk og se om fedtprocenten kan sættes lidt ned.