søndag den 8. juni 2014

Status 3 på bøgespiringen d. 4/6

Så er det igen tid til at se på spiringen, og der er virkelig sket noget

20140604_211027

Her det frø jeg plantede i vindueskarmen

20140604_213351

Og frøet der blev plantet uden for. stadig kun en spire i jorden.

20140604_213313
Denne plante var spiret, da jeg tog den med hjem fra skoven.
 

Så det er altså gået meget hurtigere med at sprire i stuetemperatur. Nu vil jeg snart prøve at plante dem ud i naturen, og så følge dem det næste år Smiley

Land art

En dejlig pinsetur ved Vesterhavet inspirerede til samling af sjove sten, slebne glasstykker, sopning og leg med sten i forskellige former. Det kom der flg. ud af

20140605_194848 20140605_201659

20140605_201001

20140605_202546

En glad smiley

20140605_202526

En sur smilley, lavet af de samme sten

Det er ren mindfullnes når man arbejder med kunst i naturen. Man kommer i et med sig selv og naturen, og er fuldstændig til stede i nuet, koncentreret om netop at finde den sten der passer til det kunstværk man allerede har skabt inde i hovedet

onsdag den 4. juni 2014

Afbrænding af gammel stub = snobrød

VI har en gammel stub i haven, som skal fjernes så der kan plantes græs på stedet.  Den kunne ikke umiddelbart graves op, da rødderne var alt for store. Så vi valgte at prøve at brænde den af.

Vi stillede en masse brænde op ad roden hele vejen rundt, og lagde små kviste indenunder til at tænde op med. Ilden fik hurtigt fat, og lavede et stort bål, der også lavede vores bøgehæk om til en blodbøgehæk. Da der var godt gang i ilden, foreslog børnene, at vi kunne udnytte gløderne senere til snobrød. Hurtigt fik vi lavet noget dej, og aftensmaden var reddet.

20140601_182145 20140601_182137

Jeg fik desværre ikke taget billeder af stubben inden afbrændingen, men ilden var ret effektiv.

Dette indlæg blot for at sige, at ikke alle aktiviteter behøver at være planlagt på forhånd. Når man er sammen med børn/brugere i dagligdagen, opstår der tit situationer, hvor man kan lave aktiviteter ved at følge deres spor, og fange dem der hvor de er. Når vi følger børnenes spor, følger de sig set og hørt. Dette er med til at styrke selvværd, da barnet føler at det er med til at styre sin egen dag. Af pædagogen kræves det at man er nærværende og iagttagende for at fange de små spor børnene efterlader.

Fingerstrik med børnehavebørn

I børnehaven har vi eventyr som årstema. Til vores kommende sommerfest, skal min børnegruppe opføre Brdr. Grimms eventyr om ulven og de 7 gedekid. Vi er i fuld gang med at lave rekvisitter til stykket. Dyrenes haler valgte vi at prøve at fingerstrikke med børnene, der er 4-5 år gamle.

Jeg havde lige fået genopfrisket teknikken af min egen datter, inden jeg skulle lære den fra mig.

Det er vigtigt ikke at have for mange i gang samtidig, da det for de fleste kræver en del hjælp for at lære teknikken. Jeg havde 3 ad gangen, og det var max.

foto 1
Det kan nemlig være rigtig træls når man skal vente på hjælp Smiley
foto 2

Det var mest den del med at sno garnet rundt om fingrene de synes var svært, det at tage garnet over fingeren fangede de ret hurtigt. Jeg er sikker på at hvis vi prøver det et par gange, vil mange af dem kunne lære det. Dagens resultat blev 1 ulvehale og 4 gedehaler. Og børnene var meget stolte af resultatet – og lidt skuffede over de ikke måtte få det med hjem ….

Stiklingeformering af hylden

Hylden er meget sejlivet. Hvis et skud f.eks. bliver ødelagt af frosten om foråret, kommer der bare nye skud fra sideknopper på grenen. Det er derfor at hyldebuske tit ser lidt forpjuskede og skæve ud med mange skud og grene. Hylden kan også skæres helt ned, og så vokser nye skud op fra basis. Du kan let lave nye hyldebuske med stiklinger, dvs. ved at skære en gren i 25 cm lange

Hylden bliver spredt ved at fugle, der har spist af hyldebærene laver en fugleklat, hvor der er frø i. Derudover kan hylden også stiklingeformeres. Ved at skære en gren i ca 25 cm lange stykker, og sætte dem i vand indtil de har slået rødder, og derefter plante dem i jord.

Det vil jeg give et forsøg, så jeg klippede nogle grene af hylden på min biotop. Både nogle friske skud, og nogle ældre grene, så må jeg se om de spirer lige nemt. Jeg klippede alle sideskud af dem , og kortede dem af til ca 25 cm. Jeg har læst at det også kan gøres direkte i jorden, og at det er bedst at klippe grenene af, når bladene er tabt (http://www.dr.dk/have/dyrkningsmetoder/traeagtige.asp) Men det har jeg ikke tid til at vente på, så jeg gør et forsøg.

20140604_211909 20140604_213048

Hyldeblomsterne er lige ved at være klar. Dem glæder jeg mig til at prøve kræfter med at lave saft mm. af
20140604_212232 20140604_213617

Hyldens blomster
Hyldens blomster er modne omkring midsommer. De sidder mange sammen i store skærme.

En enkelt hyldeblomst. har 5 kronblade, 5 lysegule støvdragere med hanligt støv, og det korte, tykke, hunlige støvfang i midten.


Blomsterne kan bruges til mange forskellige ting. F.eks saft, sorbet, fritteres med pandekagedej, som pynt på salater, likør, te, fromage – ja næsten kun fantasien sætter grænsen. Jeg glæder mig til at eksperimentere med dette.

Hyldens frugter

Hyldebær er modne i september.Hyldebær er stenfrugter. Der er 3 små sten i hvert bær. Hyldebærrene er giftige i rå form. De indeholder blåsyre, som er en svag gift, der kan give maveforgiftning og opkast. Men hvis de koges i min 20 min elimineres denne blåsyre, og så kan de fint spises F.eks. til hyldesaft eller hyldesuppe.

Hyldebær har ikke den store sundhedsmæssige værdi. Der er en smule kalium og folat samt C-vitamin i bærrene, men man skal spise store mængder før den daglige ration er opnået.

Kilde (http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hyld-sambucus-nigra)

. http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/Sommer/Artikler/2010/0617104125.htm

søndag den 1. juni 2014

Didaktisk forløb med børnehavebørn part 2

Birthe og Jeg havde planlagt en dag med flere forskellige aktiviteter, som dels skulle bruges i dyreholdsopgaven, men derudover også i DKK.Vi synes det kunne være interessant at koble 2 forskellige vinkler på forløbet.

Når man taler om børnehavebørn siges det, at vejen til hovedet går gennem fingrene. Dvs at de lærer mest, når de er aktivt handlende med noget konkret. Derfor er børnene også aktive i de fleste af de didaktiske aktiviteter. (Natur og miljø s. 161)

Vi startede med at læse bogen “Hvordan er det at være….. en myre?” af Jinny Johnson. For at forstærke det sanselige trak vi ned i skoven, i myrens rette element for at læse historien. Når historien oplæses er det vigtigt, at den formidles på en inspirerende måde, der passer til aldersgruppen

En ting vi dog ikke lige havde taget højde for var, at der skulle køre flere store tunge maskiner forbi til noget asfaltarbejde, på en lille vej der normalt ikke bruges udover ved aflevering og afhentning af børn. Dette gjorde at vi var nødt til at afbryde læsningen et par gange, for at børnene kunne have fuld fokus. Vi valgte at læse bogen med så få afbrydelser som muligt, for at få helheden med. Efter oplæsningnen snakkede vi så med børnene om deres oplevelser med bogen, samt havde fokus på nogle svære ord.

I forbindelse med at vi snakkede om myrens følehorn, snakkede vi om hvad den brugte dem til. Vi havde forberedt nogle poser med forskelligt indhold, så børnene skullle bruge deres egne følehorn (hænder)  til at sanse med, uden at kunne se det. Ved at børnene lærer med forskellige sanser, kan lære at koble de forskellige indtryk sammen til en helhed også kaldet sanseintegration. Det er forskelligt hvordan vi opfatter (perception) og sammenkobler disse indtryk. Når perceptionen foregår modalt siger man at de enkelte sanser fungerer adskilt, og skal sammenkobles via læreprocesser hvor hjernen sammenkobler sanseimpulserne. (Natur og miljø s. 32 og 33)

20140515_103148 20140515_103439

Efter oplæsning, samtale og sansning skulle børnene dramatisere/lege bogens forløb. Der var mange roller der skulle besættes, og børnene fik lov til selv at byde ind på hvilken rolle de gerne ville have. Et af børnene havde dog valgt at være hanmyre, der skulle flyve og parre sig med dronningen – men da det så gik op for ham at han bare skulle dø derefter, synes har ikke rollen var så fed Smiley

Børnene fik selv lov til at forme deres rolle, og det blev ikke altid som vi forventede. F.eks. da arbejdermyrerne skulle bygge myretuen, blev der brugt både sækkepude, stole og bilbaner! Men vi har jo selv lært dem om hvor stærke myrerne er Smiley

foto 1 (1)
Vagtmyrerne forsvarer myretuen
foto 1
Hanmyren flyver ud for at parre sig med dronningen – bagefter dør den
foto 3 (1)

Myretuen til venstre, hvor der ligger en lille babymyre, der lige er kommet ud af puppen. Arbejdermyrerne har fundet mad til hende.

Da dramatiseringen var forbi, skulle børnene på legepladsen, og de begyndte straks at forhandle om hvem der skulle være hvad når de skulle lege på legepladsen. De fik nu mulighed for at lege uden voksenindblanding, og dermed bruge deres fantasi til at bearbejde de indtryk de har fået i løbet af dagen.

Efter den frie leg, var det tid til tegneværkstedet. Børnene skulle have lov til at omforme alle deres sansede indtryk til symbolske udtryk. Herigennem kan børnene reflektere og kommunikere om sig selv og deres verden. (natur og miljø s. 152)Derudover ønskede vi også at bruge tegningerne til at se om børnenes fokus og detaljeringsgrad på tegningerne havde ændret sig, gennem det didaktiske forløb.

Vi havde hver kun et par børn i gang ad gangen. Dette for at kunne samtale, med dem omkring processen, og hjælpe med at sætte ord på deres tegninger. Det gav mange gode snakke, og børnenes fokus var meget på myrernes roller i myretuen. Børnene tegnede altså ikke bare en myre. De tegnede en vagtmyre, en arbejdermyre, en dronning osv. og så tegnede de næsten alle sammen æg. Alle børnene vidste stort set at myren havde 6 ben – men det var svært at nøjes med at tegne kun 6 ben Smiley

Billederne blev meget smukke synes vi Smiley

20140515_132512 20140515_142536

20140519_130908 20140519_130922
20140519_131019 20140519_130955

Her er 4 af de billeder som børnene har lavet. 4 tegninger med meget forskellige udtryk. Billederne blev hængt til udstilling sammen med de første tegninger til forældrenes beskuelse og beundring. Når de oplever en positiv respons fra forældre og andre, opnår de en anerkendelse af deres fortolkninger.