fredag den 7. november 2014

Udfordringsopgaven

Jeg har siden intro kurset besøgt glasværkstedet flere gange, det kan man blive helt afhængig af Smiley

Jeg har haft min datter på 9 med – og hun er ligeså begejstret som jeg. Børn må gerne arbejde med glas – men ikke skære i det, så hun laver pynt med mosaikker. Hun har haft fokus på julepynt og julegaver. Det første er 2 juletræer, som har været i ovnen. Her glemte vi at tænke på ophæng, så der skal snoes kobbertråd omkring, og så skal de hænges op i det.

20141107_102912

 

Herunder har hun så lavet en anden model af juletræer, og de venter på at komme i ovnen. De er lavet af resteglas som hun selv har klippet til i længden. Det er meningen at de skal være lidt rustikke i det. Disse skal stå, så vi har fået lavet et hul bagpå til at sætte en kraftig tråd/pind i. Så skal vi have fundet en sten at sætte den i – eller noget ler. Vi glæder os til at se det færdige resultat.

 

20141027_193652

Jeg selv startede med at lave et glasfad, som jeg faktisk er rigtig glad for. Jeg kunne godt tænke mig at lave fyrfadsstager til det – efter jul Smiley

20141107_103155

Så har jeg eksperimenteret med at lave huse og engle ud fra fri hånd og fantasi. Det er en udfordring for mig, da jeg ikke er speciel kreativ, men jeg øver mig. først de færdige huse, der nok lige skal have tegnet vinduerne op, og så hænges op. Og nedenunder englene, der også er lavet af rester. Undtaget hovedet – som var meget svært at få rundt. Det kræver vist lidt øvelse. Englene venter på at komme i ovnen. og vi venter på at se det færdige resultat.

20141107_103007

 

20141027_19375020141027_202138

søndag den 19. oktober 2014

Fordampning fra jorden

I det tidligere blogindlæg viste jeg om hvordan vandet fordampede og blev til skyer, når det mødte koldere luftlag. Men vandet og fordampningen kommer jo ikke fra en gryde, men fra jorden. For at vise børnene, at vandet virkelig forsvinder fra jorden kan man sætte et klart glas eller plastikkrus på jorden, så de kan se hvad der sker. Efter et stykke tid, vil bægeret blive dugget indeni af fordampningen fra jorden.

20141019_164725

Skyer og regnvejr i køkkenet

Det kan være svært at forklare børn, hvordan skyer og regn opstår. Børn op til 7 års alderen skal visualisere og sanse sig til viden, idet de ellers kun husker brøkdele af hvad de lærer.

For at imødekomme deres nysgerrighed på hvad skyer er, og hvorfor der kommer regn af skyerne lavede jeg et simpelt forsøg. Vi satte en gryde vand i kog, og dampen der kom op symboliserer skyen, der opstår når vand fordamper fra jorden. Jeg havde lagt et grydelåg i fryseren, og tog det op og lagde det på gryden. Den kondens der danner sig på undersiden, når varme møder kulde symboliserer regnen i skyen. Når kondens dråberne bliver store og tunge, så “regner” de af låget. Jeg tror at skulle jeg lave forsøget igen, vil jeg tage en gryde og holde ovenover og lægge is i, da låget lynhurtigt blev varmt, og så tog det lidt tid at få kondensdråberne store nok.

Jord til bord–hjemmelavet hvidløgssmør

 

Fyld et rystebæger halvt op med fløde og put en mønt i. – Af erfaring fandt jeg ud af at jeg havde fyldt for meget i Smiley Ryste, ryste ryste i ca 10 min. Hælde vallen fra og blande lidt salt og 1 fed hvidløg i, og vupti har man hvidløgssmør til de hjemmebagte  madbrød Smiley

20141019_143640 20141019_145555
20141019_145656 20141019_173955

En regnfuld efterårsferie :-(

Skulle lige have tømt regnvandsmåleren da ferien var forbi

50 mm på en uge – det er da vist ikke standard ….

20141019_164826

mandag den 13. oktober 2014

Regnvandsmåler

 

En gammel 1½ l sodavandsflaske forvandles til en regnmåler

20141012_160600 20141012_160610

 

20141012_161459


Toppen sættes på hovedet ned i bunden af flasken, og der tegnes streger med en vandfast tush. 0 linien kan ikke være helt i bunden, da den er buet

Der fyldes vand i til 0 linien, og så bliver den sat fast med gaffatape på en pind. Så er det bare at vente på regn, hvilket nok ikke kommer til at tage så lang tid Smiley

20141012_162931 20141012_162939

Brød fra Bronzealderen

Egtvedpigens speltbrød med æblesurdej og cider

I bronze alderen bagte man stadig brødene på sten eller lign. ved bålstedet.

Brødet her er lavet på en surdej af bl.a. æbler, og af speltmel der blev dyrket dengang. Jeg puttede en lille ært gær i, for at få surdejen lidt hurtigere igang. Skulle man være helt autentisk og bage uden gær, skulle surdejen have stået nogle flere dage.

Dag 1

Surdejen laves af de viste ingredienser. Samtidig koges nogle speltkerner i vand, og står til næste dag.

20141011_172627 20141011_173126
20141011_173555 20141011_174045

Dag 2

Speltkernerne kommes i surdejen

20141012_153722 20141012_153844

Dag 3

Mel, gæret cider og øvrige ingredienser tilsættes dejen, der æltes grundigt, og hæver igen. Derefter formes små flade brød, der igen pga vejret bages på pizzastenen i ovnen. Ulempen herved er, at brødet får varme fra alle sider. Det skal helt sikkert prøves at bage på bål.

20141013_150525 20141013_180333
20141013_183557

Så er der lækre madbrød til tomatsuppen. Brødene var meget mættende og velsmagende.

Brød fra stenalderen

Emmerbrød med honning

Stenalderbønderne hævede deres brød med honning og salt, hvilket gør at gæringen kommer hurtigere igang, end hvis man bare lod dejen stå og syrne af sig selv. Man skal blot være opmærksom på at honningen ikke har været udsat for temperaturer over 35 grader, da det slår de aktive biomekanisker i honningen ihjel.

Dag 1.

Jeg eftersøgte emmermel hos den lokale superbrugs, men fandt kun en masse andre typer mel, så jeg valgte at bage det af Fuldkornsmel af Vårhvede. Emmermel er en gammel hvedetype. Alle ingredienser blev blandet og æltet sammen. Det syner ikke af meget. Derefter skal dejen hæve ca 1 døgn ved ca 30 grader. Jeg valgte at stille dejen på gulvvarmen.

20141011_170700 20141011_172004

Dag 2

Dejen bliver formet til 8 helt tynde flade brød, der skal bages på en plade over bål. Desværre var det regnvejr, og jeg valgte at bage brødene på pizzastenen i ovnen. Brødene blev fine, og smagte som lidt sejt knækbrød. Meget simpelt at bage.

20141013_144832 20141013_151638

 

20141013_154241


Så er der serveret Smiley

fredag den 10. oktober 2014

Biotop 6 – Regn og vind

Hver dag i institutionen starter med at vi ser på kalenderen – hvilken dato er det, hvilken årstid – og hvordan er vejret udenfor.

Dette har affødt mange samtaler og spørgsmål fra børnene omkring regn, blæst skyer solen osv.

Børnene kan godt forstå at når det regner kommer der vandpytter på legepladsen, men hvor meget skal det regne for at der kommer en vandpyt. Hvorfor er der flest vandpytter om efteråret – og hvordan forsvinder de igen ?

Jeg vil lave en regnvandsmåler, så dette kan inddrages i den daglige kalendersnak. Derved kan vi få et billede af hvor meget det regner i de forskellige årstider. Når det sner, kan vi få en snak om vandets former, ved at smelte den sne der er i måleren og se hvor meget sneene fylder i måleren i forhold til vandet.

For at børnene kan forstå hvad der sker med vandet i vandpytterne vil jeg prøve at stille et glas med bunden opad på jorden, her vil børnene kunne se at der kommer vand op af jorden.

Vi vil også forsøge at lave et forsøg med kunstigt regnvejr.

torsdag den 25. september 2014

Jord til bord–gruppeopgave

I gruppedelen af jord til bord opgaven, vil vi anskue brødbagning udfra et historisk synspunkt.

Jeg har lånt bogen Bag brødet – af Bi Skaarup, der belyser dansk brød og bagning gennem 10.000 år

20140926_075924

Heri får man kendskab til både kornets historie, de forskellige typer der har været gennem tiden, og hvorledes det er blevet malet gennem tiden.

Derudover også hvorledes man har bagt – helt tilbage fra stenalderen.

Jeg vil i min del prøve at bage emmerbrød med Honning, stammer fra stenalderen, et brød uden gær, som skal bages på en plade over bålet.

Så vil jeg prøve at lave et speltbrød med æblesurdej og æblecider, fra bronzealderen. Dette er et brød der laves over 3 dage, og kag også bages over bålet, eller på en sten i ovnen

Det sidste brød jeg vil prøve er et agernbrød fra stenalderen, startende med at jeg laver mit eget agernmel. Denne process er jeg gået i gang med, sammen med børnene i børnehaven. Vi er igang med at knække agern og pille nødderne ud. Dette tager et stykke tid, da jeg skal bruge 200 g. mel.

Birhe som jeg arbejder sammen med, vil forsøge med forskellige afbagninger af det samme brød

tirsdag den 23. september 2014

Leropgave fyrfadsstager

I dag ville jeg prøve teknikken med at rulle leret ud. vores udvalg af træpinde var ikke så stort, så jeg måtte gå lidt på kompromis, og rulle det lidt tykkere ud, end jeg havde regnet med.

20140921_103646 20140921_121245
20140921_115159 Desværre ikke så mange billeder, men rullede leret ud mellem 2 lister, og stak bunden ud med et glas, og skar leret med en kniv. De små huller lavede jeg med et låg fra en kuglepen Smiley

Så skulle de samles, og det var lidt udfordrende at få det til at hænge sammen. Jeg er lidt spændt på om det holder, når det tørrer

20140921_120251 20140921_120254

Og herunder det færdige resultat

20140921_122138

fredag den 19. september 2014

Udfordringsprojekt–glaskunst

Jeg har i en del år været facineret af kunst lavet af glas. Jeg synes det så ud til, at man med forholdsvis simple midler kunne lave et produkt der var helt vildt flot. Jeg var engang tilmeldt et glaskursus, men det blev aflyst pga. sygdom – og så fik jeg mig ikke taget sammen igen. Så NU skal det være. Jeg tilmeldte mig et INTRO kursus i aktivitetshuset i Haderslev, der er et kommunalt tilbud med en masse forskellige værksteder, hvor man bare kan droppe ind.

Det koster 150 kr for intro og derefter 20 pr gang – og så betaler man bare materialer efter vægt. Et genialt sted Smiley

Introkurset startede med en rundvisning, og derefter skulle vi lære at skære i forskellige former og materialer, inden vi endelig blev sluppet løs på egen hånd.

 

20140916_130007 20140916_132414
20140916_135029


Vi lærte både at skære efter lineal og efter fri hånd.

 

Jeg valgte at lave et fad, der får form som en slags vugge, når det har været i ovnen.

Først fandt jeg en masse forskellige glasstumper, som jeg synes passede sammen i farven. Jeg valgte at lave mønstret ud fra et tilfældigt og assymetrisk princip, hvor jeg tog udgangspunkt i formen i stykkerne.

Glasset skulle vaskes i varmt vand med lidt sulfo og eddikesyre i, for at fjerne alt fedt.

20140916_144547 20140916_155858

Det tog lang tid at få stykkerne til at passe sammen, men det var en skøn process – hvor jeg vil vove at påstå at jeg var i flow Smiley

Da jeg var færdi med alle stykkerne, skulle der drysses glas smulder ned i de mellemrum der var, for at overfladen skulle blive jævn.

Så nu venter jeg bare i spænding på at det færdige resultat, når den har været i ovnen. Jeg glæder mig til at komme afsted igen, og blive inspireret til hvad jeg skal lave der Smiley Fortsættelse følger

20140918_203442 20140918_202322