Så fik jeg lært at slentre

Min datter kom begejstret hjem fra sfo og viste mig, at hun havde lært at slentre. Jeg havde aldrig hørt om dette, og bad hende om at lære mig det.

Først googlede jeg lige ordet, og fandt at det at slentre stammer helt fra vikingetiden, og kan gøres med 3, 5 og 7 snore. Jeg har dog kun lært det med 3.

Mål tre snore op i hver ca. en halv meters længde. Læg dem dobbelt og bind en knude i den ende, hvor enderne er, så der dannes 3 løkker og arbejdet ”lukkes”.

Det bindes fast i et bordben e.l.

 

Man bruger fingrede som hæklenål, når der slentres Det tog ikke lang tid at lære det, men jeg tror at aktiviteten passer bedst til sfo børn. Mens jeg prøvede dette, kom jeg i tanke om det at knytte. Jeg tror jeg vil prøve dette med de ældste børnehavebørn. Nogle af dem vil garanteret kunne få noget sjov ud af det. Jeg skal vist bare lige have det genopfrisket først :-)

Forskellige slintrede bånd i forskellige farver. Nederst mit bånd.

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A5nd-og-snore

Kartoffeltryk og påklædning af Snøvsen

Så er det blevet tid, til at få færdiggjort stangdukken. Jeg synes den var meget ujævn i ansigtet, så jeg startede med at slibe den igen

Det blev jo ikke ligefrem kønnere af

Efter maling og slibning af snøvsens ansigt, hænder og fod, skulle der syes tøj. Et par aflagte arbejdsbukser blev lavet til shorts og afklippet passede perfekt til snøvsens tøj.

Da snøvsen ligner en pastinak, skulle der trykkes mørkebrune firkanter på stoffet. Jeg blandede farven af rød, grøn og lidt sort afcrylmaling. Halverede en kartoffel og skar en firkantet skabelon, der blev brugt til at trykke firkanter på stoffet. En aktivitet som min datter synes var rigitg sjov. Det var også hende der belærte mig om hvilke farver der skulle blandes, for at få den mørkebrune. Dejligt når læring går begge veje

Jeg har selv en symaskine, som godt nok har samlet støv gennem længere tid. Fik dog uden de store problemer spolet tråd på spolen, trådet maskinen og samlet undertråden op. Stoffet var lidt kraftigt at sy i. Jeg havde valgt at ærmerne skulle være meget smalle, da Snøvsen jo i virkeligheden ikke har nogen arme. Det gav lidt udfordringer, da dragten skulle vendes på retsiden, og “armene” skulle trækkes igennem. Synes dog det blev fint.

 

Da jeg skulle stryge stoffet, smittede acrylfarven af på strygejernet. Godt jeg brugte det gamle. Jeg tror heller ikke man kan vaske stoffet. Det må jeg tænke over en anden gang. Til højre ses det færdige resultat af processen. Mangler lige at sætte pinde på hænderne, så de kan styres Jeg er tilfreds med resultatet, og synes det har været en sjov og lærerig process. Børn i SFO alderen vil sagtens kunne lave noget lignende. I børnhaven kunne man tage dele af projektet at arbejde med. F.eks arbejde med træmassen, male, lave kartoffeltryk, sy mv.

Memory lege med naturmaterialer

Jeg vil gerne i mit arbejde som pædagog give børnene naturoplevelser, hvor de lærer  at blive opmærksom på det der er lige ved siden af os. At vi ser forskelligheden, og ligheden.

Derfor lavede jeg en form for natur memory.

Jeg gik en runde på legepladsen, og samlede blade og blomster fra de forskellige træer. Og lagde dem på et tæppe. Derefter delte jeg de 12 børn i 2 hold, og bad dem om at finde blade der lignede dem der var på tæppet. Det med at dele dem i hold, fungerede ikke rigtigt, så det blev egentlig en enkeltmandsopgave, hvor de samtidig samarbejdede for at finde alle tingene. Når de kom med materialerne, benævnte jeg dem, så de kunne koble ord og billede sammen.

Hvis jeg en dag skulle prøve igen, skal det nok være mindre hold, og så skal hvert hold have et sted de kan lægge deres fund, for at symbolisere konkurrence momentet.

Børnene lærer at fastholde et billede af bladene i hovedet, og dertil bruger de deres fokuserede opmærksomhed.

De fleste af materialerne fandt de ret hurtigt, men ved enkelte måtte jeg guide dem til hvor de kunne findes. F.eks. de vokser på et sted man kan løbe op og ned af.

Derefter prøvede vi at lave et egentligt memory spil ved at lime materialer bag på paptallerkener.

Til slut spillede vi memory ude på legepladsen. Af flere omgange. Når de bruger naturmaterialer til memory spillet, lærer de at blive opmærksomme på de små forskelle på bladene. f.eks. form, farve og størrelse.

Hyldeperler

Hyldens grene har en blød marv i midten. Det er nemt at fjerne, enten med en strikkepind, et stykke tykt ståltråd eller ved at brænde det væk.

Under vores skovtur, plukkede vi nogle hyldegrene. Vi huskede at spørge Hyldemor om lov inden, for at sikre os at hun ikke blev vred. Det var meget abstrakt for børnene, og de spurgte meget: Hvordan ser hun ud, er hun virkelig, hvor bor hun, er det rigtigt osv. Dette er med til at pirre deres fantasi.

Så pillede vi barken af grenene. Denne gang valgte jeg at de skulle gøre det med fingrene, det var tålmodighedskrævende og lidt svært for nogle af børnene. Det er med til at styrke deres finmotorik. Jeg tror at jeg vil prøve at snitte grenene med dem en anden gang. Dette indebærer dog at der ikke skal være mere end 3-4 igang samtidig pga sikkerheden.

Derefter klippede vi grenene i små stykker 1-2 cm. Det var lidt problematisk, nok mest fordi grensaksen var lidt sløv. De flækkede og kunne ikke bruges. Vi fandt dog ud af at de tynde grene godt kunne bruges. Børnene brugte et stift stykke ståltråd til at lave hul i marven med, og trak perlerne på et tyndt stykke ståltråd. Jeg fik desværre ikke et billede af det færdige resultat. (Nogen gange er det svært både at være nærværende hos børnene, og samtidig dokumentere. Så denne gang valgte jeg at være nærværende i processen)

Børnene omdøbte de små marvstykker til skumfiduser, og her er et af børnene klar til at riste sin over bålet

Man kan også lade barken sidde på, og så snitte mønstre i den. Dette tænker jeg passer bedre til SFO børn. Derudover kan man også klippe perlerne med bark på, sætte dem på et stykke ståltråd, og holde dem over bålet for at brænde marv og bark af. Gad vide om de bliver helt sorte, eller om man kan styre det.

En god aktivivtet, der både har inddraget noget kulturhistorisk (hyldemor), naturfagligt via snakken om hylden, samt opdagelsen af at den er hul indeni, samt finmotorisk arbejde. pædagogen (jeg) skabte et læringsrum ved først at gå foran børnene, da det er en fastlagt aktivitet. Derefter trådte jeg ned ved siden af eller bagved børnene, og fulgte deres initiativer og ideer, som ikke lige blev som jeg havde forestillet mig

Hyldemor, hyldemor om forlov, må vi få lov at tage en gren af din skov.

Hylden kan ses i både en kulturhistorisk og en naturfaglig vinkel. Jeg vil i dette indlæg anskue den kulturhistoriske vinkel.

Der er flere historier og folkesagn knyttet til hylden

Hyldefolket

I gamle dage troede man, at der levede hyldefolk ved hyldetræets rod. De kunne kalde på mennesker i månelyse sommernætter, og hvis man gik hen til hylden og lagde sig til at sove under den, kunne man blive hyldeskudt, tryllebundet og afsindig.

Hyldemor

I gamle dag troede man også at hyldebusken var beboet af Hyldemor, som er træets ånd. Selv om hun er mild og god, passer hun godt på sit træ. Derfor skal man sige verset ”Hyldemor, Hyldemor om forlov, må jeg tage en bid af din skov?” tre gange mens man går baglæns hen til træet, inden man tager grene eller bær fra hyldebuske. Sagnet lød, at hvis man glemte det, døde man.

H C Andersens eventyr om Hyldemor.

Eventyret handler om en lille dreng, der bliver forkølet. Han har leget i rendestenen og har fået våde fødder. Hans mor lægger ham i seng og laver te til ham af blade fra hyldebusken. En gammel mand kommer på besøg og fortæller historien om hyldemor. Han fortæller først om to gamle mennesker, der holder guldbryllup under den hyldebusk, de plantede som børn. Derefter eventyret om Hyldemor, som bor i hylden. Hyldemor tager drengen med rundt på en eventyrlig flyvetur i Danmark. Gennem landet og gennem årstiderne. Drengen drømmer om hyldebuske og hyldeblomster og vågner først, da den gamle mand er gået.

Hvis Eventyret skal fortælles for børnehavebørn er det for svært at forstå i dets oprindelige form, derfor bør pædagogen genfortælle det som en historie på barnets niveau.

Når vi fortæller gamle sagn, historier og eventyr for børn, giver vi dem mulighed for at identificere sig med problemer og udfordringer i deres egen dagligdag og gennemleve heltens prøvelser på gennem historien eller eventyret. Børnene lærer at afkode de symboler som historien fortælles med, og relatere det til egen hverdag. 

 

Poesi om hylden

Flere danske forfattere har skrevet poetiske digte om hylden. Bl.a. H C Andersen, Johannes V Jensen og Vilhelm Bergstrøm. De handler især om hylden når den står i blomst og dufter så dejligt.

 

Hylden som lægemiddel

Hylden har været brugt til at læge rigtig mange forskellige sygdomme, f.eks. ørepine, hovedpine, døvhed, bylder, forstoppelse, smertende hjerte m.m.

Hylden kan også bruges til at holde myggene væk, hvis man gnider hyldeblade mod huden,  Hyldebær skulle have samme virkning... gnider man sig med hyldebær på myggestik kan det også bruges som myggebalsam. (hvis man vil gå rundt og være lilla)

Praktisk brug af hylden

Hyldens grene er hårde, og blev i gamle dage brugt til f.eks. at snitte skeer, nåle, fløjter og linealer.

Kilder

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hyld-sambucus-nigra#historie

http://www.skovforeningen.dk/media/hyld_skovenligenu_skoven_5_06_1.pdf

http://www.frie.dk/aktiviteter-med-hyld

http://www.groennespirer.dk/aktiviteter/hyldemor/hyldemor.aspx

Myrerne sættes fri part 2

Jeg vil i dette indlæg fortsætte min tur gennem skoven med børnene. Efter de havde klatret i diverse træer, sagde jeg at nu skulle vi finde et sted at lukke myrerne ud. Børnene ville vide hvorfor, og jeg sagde at myrerne havde det bedst i naturen. Dette er med til at lære børnene at passe på selv den mindste myre, og behandle dem hensynsfuldt i naturen.og dermed give børnene dannelse.

Vi fandt et sted ved et væltet råddent træ, hvor der var andre myrer også. Børnene mente at de måske kunne lave en ny myretue der. Nogle af myrerne var desværre døde, det var så blot med til at vise, at det var godt vi lukkede dem ud.

Da myrerne var lukket ud, og vi gik videre gennem skoven, forsøgte jeg på at pirre deres nysgerrighed og tiltrække/henlede deres opmærksomhed på en hul træstub, der var fuld af vand og blade.

“Det er et troldewc” sagde en af drengene. (Dem fandt vi mange af sidste år da vi var på koloni.) Og straks gik snakken om kolonien, og alle børnene løb rund og ledte efter flere troldewc’er.

Myrerne sættes fri

Vores myrer har efterhånden boet næsten 2 uger i den hjemmelavede myretue. Jeg var efterhånden ved at være lidt i tvivl, om hvor meget liv der var hos dem, og børnenes interesse for tuen var også dalet, så derfor valgte jeg at tage 5 børn med til et skovområde i nærheden af børnehaven.

Børnene er vilde med skoven, og de finder altid på noget nyt når vi er der. I dag var det første vi så et væltet træ, og 1,2,3 var der 4 børn deroppe. Det sidste barn stod på jorden og observerede de andre.

Børns balance er afhængige af koordinationen mellem 4 forskellige sanser: Labyrint, kinæsthesi, labyrint og synssansen.

• Labyrint sansen styrkes gennem hovedbevægelser i alle retninger
• Taktilsansen som sidder i huden, styrkes i forhold til balancen, ved at gå på forskellige underlag, blødt, hårdt, mudret osv.
• Kinæsthesisansen som findes i kroppens muskler og led, styrkes ved alle former for bevægelse.
• Synssansen hjælper med at holde balancen, og med at vurdere vores omverden, samt undgå forhindringer.

Hver gang et barn f.eks. klatrer i træer, fodres hjernen med sanseindtryk fra disse 4 sanser, og når indtrykkene integreres i hjernen, lærer kroppen at begå sig i netop denne situation. Det er derfor vigtigt at børn bruger deres kroppe mest muligt for at få så mange sanseindtryk som muligt for med tiden at automatisere balancefunktionen. Når balancen bliver automatiseret, får børnene overskud til større udfordringer, de trives og udvikles. (Børn og udeliv af Bent Vigsø og Vita Nielsen: Kap 3)

Barnet der ikke havde modet til at klatre i træer, skal have nogle andre udfordringer, der kan være med til at træne de 4 sanser, og dermed balancen, og når der er lagret tilstrækkelige sanseindtryk fra andre oplevelser, kan vi så prøve træklatringen igen.

Lidt længere inde i skoven er der en bakke, der indbyder til klatring og rutcheture. Her oplevede jeg at alle børnene var aktive. Så her har det forsigtige barns balance svaret til udfordringen.

Når barnets motorik og balance er veludviklet og automatiseret, giver det barnet plads til at opmærksomheden kan bruges på at erfare og lære.

Børnene er på bakken og i klatretræet sammen om et fælles 3. Dette er bl.a. med til at inkludere det barn i fællesskabet, der normalt har svært ved at være i en social leg, da opmærksomheden er rettet mod turene op og ned ad bakken. De lærer af hinandens erfaringer. (Natur og miljø af Lasse Thomas Edlev: kapitel 8)

Nå – indlægget hedder godt nok “myrerne sættes fri” Men viser også, hvordan en skovtur kan udvikle sig, når pædagogen går bagved børnene, og følger deres initiativer og spor. Det giver rig mulighed for at koble læring, på det de er optaget af lige i nuet.

Jeg må heller lave et nyt indlæg om myrerne

Biotopbesøg

Jeg gik i dag en tur til biotopen, primært for at se, om jeg kunne se blishønereden.

Sådan så den formodede rede ud sidst jeg fotograferede den d. 28/4

Og sådan så det så ud i sivene i dag d. 18/5

Jeg havde ikke lige tænkt så langt, at sivene også blev fik blade og blev tætte. Så det var umuligt at se, om der var en rede derinde, også selvom jeg zoomede. Det giver nok også god mening, at blishønens rede ligger lidt skjult for omverdenen  

 

Skuffet over opdagelsen, gik vi ind i skoven for at se om der skete noget der.

Der lå en masse blomster fra bøgetræerne på jorden   Umiddelbart er det svært at se om det er han eller hun blomster jeg har fundet.

Bøgens blomster Bøgetræerne blomstrer i begyndelsen af maj. Hanblomsterne er små og gule. De sidder mange sammen i kuglerunde rakler på lange stilke. De ligner små gule pong-ponger. Hunblomsterne sidder to og to i en lille skål med pigge. Han- og hunblomster sidder på samme træ. Bestøvningen foregår ved vindens hjælp. Hanblomsten er lille og gul. Hunblomsterne sidder to og to i en lille skål. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%B8g-fagus-sylv%C3%A1tica

 

Jeg stødte også på nogle blomster fra ahorntræet, som lå på jorden.

Ahornens blomster De grønne blomster sidder i lange klaser, som indeholder både han- og hunblomster. De indeholder meget honning, som tiltrækker mange insekter. Blomsterne kommer først frem, efter at bladene er sprunget ud.

Man bliver aldrig for gammel til en gyngetur, i rebet som skovfritteren har sat op i træet. Det er med til at styrke labyrintsansen

Strikning af halstørklæde og hue til Snøvsen

Så blev det tid til at få Snøvsen klædt på med hjemmestrikket hue og halstørklæde.

Jeg har før strikket, så jeg troede ikke udfordringen blev så stor.

Her er der slået masker op til huen, det var lidt svært at gennemskue hvor mange der skulle til. I det hele taget var huen en udfordring, Jeg valgte at strikke den trekantet, og efter et par forsøg lykkedes det Mit strikkeprojekt inspirerede ogsa Maja på 9, så hun fik også lige lært at strikke. Men jeg tror ikke det ville være særlig nemt med børn i børnehavealderen

Her er det halstørklædet jeg er i gang med, og det var jo lige ud ad landevejen, og nemt at starte med.

Strikningen færdig, og så skulle alle tråde hæftes, og hatten syes sammen, så der ikke er er noget der trævler op.

Så er det hæftet og syet sammen sammen

Og snøvsen er blevet påklædt, huen blev lidt lille, så tænker den skal limes fast, for at den ikke smutter af